mandag den 17. december 2012

Vær' stolt af dine fremskridt! Fuck Janteloven:)



At se fremskridt på træningsfronten er noget af det fedeste!!!! Så derfor så del det for fanden! Del det med ALLE! Nogle vil tænke" Tsk.. Hun viser sig frem! Hun vil have opmærksomhed" Janteloven mig i røven!:) Selvfølgelig vil man gerne vise sine resultater! Derfor er billeder SÅ gode! De snyder sgu ik! Og her kan du virkelig se dine fremskridt:) 





Når du først ser dine fremskridt - Så bliver du bidt af det! Du får en fantastisk følelse af stolthed! Og det skal du fandeme være stolt af! Så lad vær' med, at tænk på hvad andre mener! Gør det du har lyst til og op i røven med hvad andre tænker:) Ja det er min mave!!! Got a problem....? Nej vel! Jeg er fandeme stolt!!:)




Jeg har hørt utal af gange denne sætning:" Tina din træningsfreak! Få dig et liv og lad vær' med at være så forbandet afhængig af din træning!" Nu skal jeg lige slå en STOR FED STREG under, at jeg ikke er afhængig! Jeg dedikeret til min træning! Det er min livsstil! Træningen er en del af mig! Og vil ALTID være det:) Netop fordi det gør mig lykkeligere! Bum bum! Så til alle Jantelovs-suttere.... Næste gang du siger jeg er afhængig.. Så tænk over hvorfor du siger det:)



Before one of my workouts! 100 % dedikation! 100 % passion! And I fucking love it!!! :) 


onsdag den 5. december 2012

Du er din egen værste fjende!


Du kigger dig selv i spejlet... Du tænker: " Det her magter jeg bare ikke! Hvordan er det kommet så vidt?".

Motivationen er borte! Du har opgivet at tabe de ekstra kg., da du alligevel ikke kan motivere dig selv. Du har indset, at du måske ville få det bedre med dig selv, hvis du passede bedre på din krop, men du hører undskyldningerne køre på repeat! WHAT TO DO????

1. DROP UNDSKYLDNINGERNE!!!! Du er din egen værste fjende! Det er DIG der  er din egen stopklods. Undskyldningerne hænger på træerne - Vær' god ved dig selv, og pak alle de undskyldninger LANGT væk! Så langt så godt :)




Du SKAL i gang! Vær' realistisk! Rom blev heller ikke bygget på en dag. Du kommer ikke til, at ligne en fitness-model på 1 måned. Det kræver hårdt arbejde, disciplin og motivation. Din krop er dit tempel! Det er samtidig også dit visitkort udadtil. En sund flot krop udstråler overskud, energi og selvtillid! Det er IKKE det vigtigste! Det vigtigeste er at DU er tilfreds! At DU vågner op hver dag, og tænker:" Min krop er mig evig taknemlig" At du IKKE går rundt og er ked af de ekstra kg. Vi kan ALLE gøre noget ved det! Vi prioriterer selv træningen. Start i dag - og du ville ikke kigge tilbage om 1 år, og tænke du skulle være startet. Et skridt af gangen - Du skal nok nå dit mål! :)





Få tingene til at ske. Du bestemmer selv hvornår, hvordan og hvorfor! Du skal omlægge din kost. Det er det første. Husk på at sundhed ikke kun er et flot og veltrænet ydre. Sundhed kommer indefra og ud! Vær' konsekvent - Ryd skabene for ALT der ikke hører til en sund livstil. Du bliver det du spiser. En sund kost booster dit energiniveau! Og energi er et af de vigtigste elementer for, at du kan give dig 100 % til træning. Jeg vil ikke lyve, og sige at det bliver nemt - For det gør det ikke! Vi er vanemennesker. Vi forbinder en masse mad - og drikkevarer med hygge, kærlighed og humør. Er du en sukkergris, bliver det hårdt at holde nallerne fra den daglige cola, den lækre kage på arbejdet og de søde vingummier om aftenen! MEN.. Det er det hele værd! Tro mig! Det er vigtigt at DU hele tiden holder fokus på, hvad der er godt og skidt for kroppen. Langsomt forsvinder disse usunde madvarer ud af hverdagen - Og der mærker du forskellen! Derefter SER du forskellen! 







Tænker du at det hele virker meget uoverskueligt, så er der heldigvis hjælp at hente. Jeg har fået 4 henvendelser indenfor den sidste måned omkring råd og vejledning indenfor kost og motion. Det er jeg fuld igang med - Og jeg finder en kæmpe glæde i at hjælpe andre!! Der er masser af kostvejleder og personlige trænere der rækker hånden ud til dig - Så tag fat hvis ikke du selv kan komme videre. Det er IKKE et svaghedstegn, at spørge om hjælp! Det er det HELT rigtige hvis du er gået i stå! Jeg hjælper gerne med kostplanen og træningen. Motivationen skal du selv skabe! Jeg vil selvfølgelig gøre MIT til, at holde gejsten oppe! 

Jeg kan kontaktes på: tinam86@hotmail.com. Så kan vi altid tage et uforpligtende møde, lære hinanden at kende og snakke om hvad DU helt konkret vil. 


Keep up the good spirit! Tag din sundhed i egne hænder og du vil blive positiv overrasket :) 

/Tina <3

torsdag den 15. november 2012

Sprint dig til nye rekorder!!


Træn korte, intensive spurter, og bliv hurtigere på de lange distancer! 

Vil du løbe hurtigere på din 10 km., kører stærkere på raceren eller slå rekorder i svømmebassinet, så skal du træne hårdt og kort. En tidligere forskning viser nemlig at kortvarig træning med ekstrem høj intensitet giver pote hos udholdenhedsatleter. 

Hvordan hænger det så sammen?

Et forsøg med veltrænede 10 km.- løbere blev sat til at træne 30 - sekunders sprinter 3 gange om ugen. Samtidig reducerede de deres samlede træningsmængde med 25 %. Alligevel forbedrede de deres 10 km. distancen med 1 minut. Forklaringen på dette resultat er ikke helt klar, men hænger ifølge forskere sammen med, at den intensive træning forbedrer musklernes natrium - kaliumpumper, og at musklen derved bliver mindre træt.

Samtidig synes musklernes fibre at blive mere effektive, hvilket gør at musklerne skal arbejde mindre ved en given belastning. 

Defor er det en rigtig god idé at indlægge de hårde sprinter i sin træning 1-2 gange om ugen. Træningen er dog markant anderledes, så husk at varm rigtig godt op, og byg langsomt op. For du vil hurtig mærke den eksplosive forskel :)

For at få det maksimale ud af din sprint, så SKAL du træne med 90-95 % af dit maksimale tempo. Dvs. at hvis du maksimalt kan løbe 200 m. på 30 sek. skal du løbe 180-190 m. til træningen. Husk at byg langsomt op!

Jeg har indlagt sprint i mit løb 2 gange om ugen. Jeg kører 10 gange 30 sek. sprint i mit løb. Holder 1 min. pause mellem hver sprint. Det har allerede forbedret mine løbetider med 40 sek. Især på 10. km. distancen. 

Et eks. på hvordan du kan starte ud: 

Uge 1: 6 * 30 sek. sprint ved 90 % af maks. 

Uge 2: 8 * 30 sek. sprint ved 90 % af maks.

Uge 3: 10 * 30 sek. sprint ved 90 % af maks.

Uge 4: 8 * 30 sek. sprint ved 95 % af maks.

Uge: 5: 10 * 30 sek. sprint ved 95 % af maks. 

Uge 6: 12* 30 sek. sprint ved 95 % af maks.

Husk dit pulsur! Resultaterne vil vise sig, hvis du yder alt hvad du har i dig på din sprint. Så rigtig god fornøjelse :) 

onsdag den 14. november 2012

Min træningsuge


Efter en del forespørgsler omkring min træning - Hvad jeg træner, hvor meget jeg træner og hvorhenne, så får I her et indblik i hvordan min træningsuge ser ud :)

Søndag aften planlægger jeg ALTID min kommende træningsuge. Jeg følger ALTID min plan til punkt og prikke. På den måde har jeg et større overblik over min tid. På den måde er jeg sikker på at jeg får trænet på de tidspunkter jeg har planlagt, og at jeg ikke lige pludselig kommer med undskyldninger overfor mig selv, at det kunne jeg ikke lige nå. 

Man. d. 12/11-12:

1 times styrketræning efterfulgt af 1 times spinning. 

Fokusområder på styrkedelen: Mave, arme og lår/balder. 50 Sit ups & 50 squats - 3 omgange. (Ingen pauser) Når jeg træner arme/skuldre/bryst er det meget forskelligt hvad jeg gør. Men brugte 8 kg. vægte. Jeg ligger fladt på ryggen - løfter vægtene vandret op i luften. Langsomt "tvinger" jeg armene ned mod gulvet og op igen. 25 gentagelser a´3 omgange. Disse øvelser et meget standard for min træning. Disse øvelser bruges kun med egen kropsvægt og vægte. Ingen maskiner. 
Derefter trænede jeg lår på maskiner og en lille smule rygtræning. 

Tirs. d. 13/11-12:

Om morgenen løb jeg 8 km. Om aftenen dyrekede jeg Crossfit. Jeg skulle igennem en WOD " Workout of the day" Det er en ny workout hver dag. Derfor ved jeg ikke hvad der venter mig før jeg er der. Det synes jeg er MEGET fedt:) Det jeg skulle igennem var: 
En opvarmning ca. 12 min. Derefter selve træningen som var: 15 O.H Squat ( En vægtstang strækt over hovedet og så ned i squat) og 400 m. løb. Dette skulle gentages 5 gange! En tid på 12,25 min. :) Mine ben var HEEELT færdige!!

Ons. d. 14/11-12:

5 km. løb og 1 times spinning. Ren cardio-dag :) Pause fra stykedelen. 

Tors. d. 15/11-12:
Om morgen 1 times spinning og lidt styke med fokus på maven. Om aftenen Crossfit. Wod'en: En god opvarmning: Sit-ups, Push-ups, Ryg og Front squat. Selve træningen: 15 Kettlebell push press højre arm, 15 sit-ups, 15 Kettlebell push press venstre arm, 15 rygbøjninger og 200 m. løb. 4 omgange i alt! Min tid: 8.21 min. :)

Fre. d. 16/11-12:
Om morgenen: 1 times spinning + styrketræning ( Arme, ryg og mave)

Lør. d. 17/11-12:
Hviledag :)

Søn. d. 18/11-12: 2 timers styrketræning (Skuldre, mave & inderlår) + 1 times spinning.

Hver dag: 100 sit ups om morgenen og 100 sit ups om aftenen! Det er en aftale jeg har lavet med mig selv - Fordi jeg arbejder på at få et lækkert vaskebræt:) Derudover cykler jeg hver dag på arbejde. 5 km. hver vej. 

Det er hvad jeg har været igennem i denne uge:) I den kommende tid skal jeg igang med at svømme, så nye træningsprogrammer venter på mig:) 

Go' dag :) 






fredag den 19. oktober 2012

Fit vs. Skinny!


Hvad er en god kvindekrop??

Jeg er ikke et sekund i tvivl, om hvad jeg mener er en god kvindekrop! Mange der har et brændende ønske om at tabe sig ytrer sig for det meste således: "Jeg vil bare gerne være tynd". Forkert! 

Nej du vil gerne være slank og veltrænet. Der er stor forskel. Billederne ovenfor taler sit helt eget sprog! Der vil altid være nogle der mener, at "supertynd" er hot! Men jeg synes absolut ikke det er pænt. 

Det gør mig ked af det, når unge piger stræber efter at være tynd. Billedet til højre er en model. Et ideal.. Eller er det? Kvindens udstråling til venstre fortæller ALT. Energi, overskud, sundhed, sexet og ikke mindst min idé om en sund og pæn kvindekrop.

Jeg synes det er rigtig vigtigt, at man tager sin krop dybt seriøst. Det er hverken pænt eller sundt, at sulte sig selv og ligne én af de magre modeller. Modsat er det heller ikke sundt og være overvægtig. Her er der ikke tale om kvinder, der BARE har et par ekstra kilo på sidebenene, men overvægtige der mærker konsekvenserne af det dagligt. 

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for kroppen med den rette ernæring og motion. Du MÅ ikke sulte dig selv. Selvom du for alt i verden ønsker at tabe dig, så er det ikke måden at gøre det på. 

Hvor meget må man så træne og hvad skal man spise? 

Jeg er ikke fan af, at gøre sin træning op i hvor mange dage man er aktiv. Man kan selvfølgelig godt have et mål, at man gerne vil i træningscenteret 4 gange om ugen, men det primære er hvor meget du yder når du er der. Derudover skal du bruge din sunde fornuft, når det kommer til kosten. Kosten er for det meste det største problem, og samtidig også det der er sværest at håndtere. Det kan skyldes mange ting, men vi læser efterhånden så mange ting på Internettet og i bøger, at det til tider kan forvirre hjernen mere end det gavner. Hold fokus på hvor "rent" maden er. Og hvad betyder det så?

Jo.. "Clean eating" Du skal indtage fødevarer der er så tæt på sin oprindelige tilstand som overhovedet muligt. Dvs. fødevarer med en masse tilsætningsstoffer er no go. Så står du med en vare i hånden, og ser de berømte E-numre, så ligger du produktet fra dig. En god idé er også, at lave mange af basis-tingene selv. Så ved du hvad du spiser. Bag dit eget brød, lav din egen müsli, lav din egen lasagne istedet for det færdig-halløj fra Knorr, lav din egen appelsinjuice osv. Hvis du starter i det små og bevæger dig opad, vil du mærke en kæmpe forskel på dit energiniveau, og det er nemlig energien der skal øges! Mere energi = mere motivation og gå-på-mod! Når du begynder at spise "rent" vil du typisk kunne mærke et energidyrk. Det er konsekvensen af manglende sukker. Alt det du har fået fra alle de dårlige fødevarer. Det skal kroppen vænne sig til, og det kan godt være hårdt, men du kan sagtens og det er det hele værd. Jeg vil senere komme med gode bud på energikilder - Hvilke fødevarer der stimulerer kroppen på mest mulig måde.

Men for at opsumere - Så træn i det omfang du ønsker. Husk på det er vigtigt at få pulsen op. Så evt. dyrk 15-20 min. intens pulstræning og styrketræne ved siden af. Gå nogle lange ture og tag cyklen i stedet for bilen:) Og næste gang du står i Føtex, så hold dig fra alt mad der indeholde alverdens tilsætningsstoffer. Så rene varer såsom gulerødder, brocolli, nøder, kylling, rødt kød og andre sunde grøntsager skal fylde HELE indkøbskurven. Og husk på at vejen frem til en flot og sund krop, ikke er ved at sulte sig, men at spise "rent og fornuftigt", og selvfølgelig skal der være plads til søde sager i ny og næ - Men i meget mindre omfang og med måde. Rigtig god fornøjelse :)




torsdag den 11. oktober 2012

Sund morgenmad- Hvad skal du spise om morgenen?


Når du starter dagen med et sundt morgenmåltid, sætter du gang i din forbrændning allerede først på dagen. Derfor er det RIGTIG vigtigt at kroppen får det helt rigtige brændstof om morgenen. Så hvis du vil tabe dig eller holde din fine figur - Så spring ALDRIG morgenmaden over:)

"Spis som en konge om morgenen, en prins om formiddagen og en fattig om aftenen".

De fleste spiser alm. morgenmadsprodukter om morgenen. Såsom havregryn med mælk og sukker, Cornflakes, brød med ost eller yoghurt. Problemet med produkter som disse, er at der ikke er den helt store mæthedsfølelse og at proteinindholdet ikke er højt nok. Derudover får du alt for meget sukker fra disse produkter. Det kan være svært, at skulle forestille sig at skifte sine cornflakes ud med kød og grøntsager.. Men kombinationen af kød, æg og grønt er kilden til det ultimative måltid om morgenen. 

Derfor vil jeg anbefale dem der agter at tabe sig, at skære ned for sukkeret om morgenen, og tilføje flere fibre og proteiner i deres morgenmåltid.

Et eks. på et godt morgenmåltid kunne være en omelet. Æg er et omdiskuteret produkt. Men ifølge mine erfaringer og viden er det en rigtig god kilde. Hertil kan du bruge en lille smule bacon ( Ja du læste rigtigt) Bacon er ikke så slemt som alle tror. Selvfølgelig skal du gøre det med måde. Men 2-3 skiver samt en masse grøntsager.
Når jeg laver en omelet om morgenen bruger jeg som regel Spinat, peberfrugt, bacon ( du kan også bruge kyllingebacon), champignon og avokado. Hvis ikke man kan få så solidt et måltid ned, så er et godt alternativ "Skyr" 0,2%. Det minder meget om græsk yoghurt, men det er det yoghurtsprodukt med lavest fedtindhold. Dertil kan du lave din hjemmelavet müsli. Jeg rister nogle hakket mandler, solsikkekerner, pinjekerner og havregryn. Rist det til det har en let gylden farve - Det må for alt i verden ikke blive brændt af. Du kan tilføre en lille spsk. acaciehonning, således at müslien får en mere klistet konsistens. 

Det vigtigste ved et godt morgenmåltid er, at det sal indeholde ting der sætter gang i din forbrændning. Husk på at din krop ca. har fastet i 7-10 timer mens du har sovet, så det er ekstrem vigtigt at tilføre kroppen en masse sundt brændstof fra når du vågner. Gør du ikke det, vil du typisk få en tendens til at spise mere i løbet af dagen, og de forkerte ting vil ryge ned. 

Har du ikke tid eller overskud til at stå og lave en omelet om morgenen, så kan du evt. lave lidt ekstra til aftensmad dagen før, og "resterne" kan du således spise om morgenen. Det kunne eks. være bønner og kylling med et æg. 

Go' appetit:)

torsdag den 4. oktober 2012

Træt af dine inderlår?


Vi kvinder har områder på kroppen, hvor fedtet ELSKER at ophobe sig.. Inderlårene er ofte et af de kritiske områder på kvindekroppen.. Hvordan kommer vi det problem til bunds? 

Bro med redondopress:

Udgangsstilling:
Læg dig på ryggen med fødderne placeret i gulvet og knæene bøjet. Mellem knæene placerer du en redondobold. Løft derefter numsen fra gulvet, så din krop fra dit brystben til hoften går i en ret opadgående linje. Armene ligger enten langs siden eller er strakte og samlet oppe foran dit bryst. Personligt kan jeg bedst lide, at have armene langs kroppen, men det er en smagssag:)

Bevægelse:
Pres ind mod redondobolden, samtidig med at du løfter det ene underben langsomt fra gulvet. Det er VIGTIGT at det kun er underbenet, som bevæger sig. Det vil sige at knæene altid er lige ud for hinanden. Kør derefter ned til udgangspositionen, og gentag med det andet ben. 

Træner:
Inderlår, balder & haserne. 

Lav så mange gentagelser som muligt! Pres dig selv. Du skal kunne mærke den brændende følelse i lårene! En anden god øvelse til inderlårene, er at binde et stramt elastik rundt om fødderne. Læg dig på ryggen. Løft derefter benene ca. 20 cm. fra gulvet. Skiftevis saml og "åbn" benene. Jo strammere elastikket er - Des mere kan du mærke. Disse to øvelser kan du skifte med at lave. 35 gentagelser og så skifter du øvelse. Se om du kan lave 3 sæt a´ 35 gentagelser. Det kommer til at gå max ondt dagen efter:) 

God fornøjelse:) 

/Tina 


tirsdag den 2. oktober 2012

Fordele ved spinning! Vil du gerne sænke din fedtprocent?


Du træner dag ud og dag ind - Men der sker ingenting! Du kan tage så mange mavebøjninger uden at ane en six-pack.. Hvorfor? Fordi din fedtprocent ikke er lav nok. Fedtforbrænding er et must! Spinning er vejen frem :) Her kommer der nogen facts om alle de fordele der er ved at bruge tid på jernhesten. 

Fedtforbrænding


Ved en spinningstime kan du forbrænde helt op til 1000 kaloerier, nogle mennesker kan måske endda forbrænde mere. Ved en almindelig styrketræningspas forbrænder du måske kun 1/3 del af dette. Så ønsker du at tabe dig, fedtforbrænde, så er spinning bestemt noget du burde se nærmere på. Jeg forbrænder ca. 800-900 kalorier på en time. Evt. køb et pulsur. Jeg bruger selv mit hver gang, og kan ikke undvære det. Det er en rigtig god måde, hvorpå man kan holde "regnskab" over kalorieforbrænding, distance, tid og målsætning. Kan KLART anbefale Polar pulsure. 400-500 kr. og du har et godt et. 

Dit eget tempo

Du kan spinne i dit helt eget tempo, du kan enten tilmelde dig et hold i dit fitness center, eller du kan sætte en DVD på hvor du følger en instruktør på fjernsynet derhjemme. Uanset hvilken form du vælger bestemmer du selv din hastighed, og derved også dit eget fremskridt i dit eget tempo.

Tiden flyver afsted

Hvis du nogensinde har stået på et løbebånd, eller været ude at gå en lang tur på en times tid, og du finder ud af at du kun har forbrændt 400 kalorier, nød du det så? Nej vel? Det gode ved spinning er at tempoet hele tiden er meget afvekslende, og som du kommer igennem hvert level, glemmer du helt tiden, og pludselig er det gået en time, og du har forbrændt dobbelt så meget som du ville ha gjort på et løbebånd.

Færre skader

Ift. at stå på et løbebånd eller løbe ude i naturen hvor man tit kan få skader, er spinning også mere skånsomt for dine knæ og ryg. Så er du nybegynder eller har dårlige knæ, så er spinning et rigtig godt bud på en god træningsform for dig. 

Flotte ben

I takt med at du forbrænder en masse fedt og kiloene rasler af dig, så får du også hurtigt meget pænere ben, Lad os sige du spinner 3 gange om ugen, så går der ikke lang tid før du ser resultater af dine spinningstimer på dine ben. Og du skal ikke være bange for, at få kæmpe store lårbasser! Det får du ikke.

Du får trænet maven

Når du står på cyklen og kæmper og sveder, træner du ikke kun dine ben og kondi, du bruger samtidigt rigtig meget din mave, og under en spinningstime, får du også en god gang mavetræning. Det er rigtig vigtigt, at du under hele times spænder op i maven, for at få den helt rigtige teknik kørt ind.
Alt i alt må man konkludere at en god gang spinning kan være sjovt, og samtidig en rigtig god måde at komme igang med at tabe sig på og få sixpacken. Jo hurtigere du sænker din fedtprocent - jo hurtigere kan du ane dine muskler:) 
Husk at en introtime er et must. På en introtime vil du få indøvet teknikken, som absolut er et must for, at opnå det ønskede resultat. Spænd op i maven, slap af i armene og ryk bagdelen over sadlen. Husk det er benene der skal klare arbejdet. Mange har en tendens til at bounce på cyklen, dvs. de bruger armene på at svinge sig fra side til side. Det fjerner fokus på benene, som hovedsageligt er dem der skal klare arbejdet. Så hold overkroppen stabil og rolig. Hold fast i styret med afslappende arme og husk at have let-bøjet ben, så du ikke overstrækker. Rigtig god fornøjelse & Gi' den gas!:) 

onsdag den 19. september 2012

Lever du i nuet?


Hvad gør dig lykkelig? Det spørgsmål har jeg ofte stillet mig selv. Er det virkelig så simpelt at stille kriterier op for sin lykke? Er det virkelige så nemt at sætte ord på?

Hvad er lykke egentlig? Lykke kan være mange ting, men i bund og grund handler det vel om, hvor tilfreds man er med sit liv/sin tilværelse. Det er i hvert fald nemmere, at sætte ord på hvad der gør en glad og tilfreds i dagligdagen, end at beskrive sin lykke.

For at starte et sted, så synes jeg det er UTROLIG vigtigt, at man lever i nuet, og derved prøver at nyde det der sker HER & NU. Nogle har desværre en tendens til at hægte sig i negative ting/hændelser som hører til fortiden. Der kan være forskellige hændelser i ens liv, der har været knap så positive, og det er selvfølgelig noget vi alle har været udsat for, men prøv at husk på, at ALLE de positive samt negative ting der er sket i DIT liv, har gjort dig til den du er i dag! Der er ingen opskrift på den ideelle lykke. Lykke er hvad man gør det til! Lykke er en følelse, som KUN du selv kan mærke.

Nogle lever i fortiden.. Andre lever også i fremtiden! Hvor ofte hører du ikke sætninger der starter med "hvis", "Når den tid kommer" og andre indledninger der fører hen på fremtiden? Selvfølgelig er det i orden at have drømme! MERE end i orden! Men det er fandeme vigtigt, at man prøver at forholde sig realistisk til sin tilværelse.Ellers ender det med drømme du ikke kan nå, og det er i min verden FALSK LYKKE! Hvis du har så mange drømme, så er der kun én ting at gøre - Og det er at forfølge dem! Arbejd og være ambitiøs omkring de drømme du har. Hvis du mener du bliver mere lykkelig af, at flytte til Miami og leve i sus og dus... Ja hvordan skal det kunne ske, hvis ikke du lever i nuet, og arbejder for at opfylde dine drømme? 

Sæt dig nogen mål! Helt KONKRETE mål! Hvad er det DU gerne vil? Hvad mener du kan gøre dig mere lykkelig?

I min verden kommer INTET af sig selv! Hårdt arbejde er vejen frem- Selvom det lyder så forbandet klicheagtigt så mener jeg det sgu! Jeg synes det er SÅ belastende og egoistisk, at sidde på sin flade røv, og bare vente på at tingene sker! Dybt seriøst... Reality-check please! Men hvis du føler det gør DIG mere lykkelig, at sidde og vente på at du vinder 40 mio. kr. i Lotto, eller drømmejobbet kommer flyvende til dig, eller at du ved at kigge ind i en spåkugle kunne tabe dig 15 kg... Ja så bliv du endelig ved! En ting jeg så er sikker på, er at vi ikke opfatter "lykke" på samme måde. 

Jeg vil gerne dele lidt af mine drømme og ambitioner med Jer. Er jeg lykkelig? Det ved jeg ikke om jeg er.. Men jeg kan i hvert fald sige, at jeg er MEGET tilfreds med mit liv som det er nu! Det betyder ikke, at det er perfekt. For det er det langtfra! Men hver dag arbejder jeg for, at nå mine mål! Jeg arbejder for at opnå den følelse af tilfredshed der gør at jeg får et smil på læben. 

Det vigtigste for mig er min familie og venner! De er simpelthen kernen i mit liv! Uden dem ville jeg på ingen måde være lykkelig! Derfor skal der også arbejdes for, at holde disse realtioner ved lige. Jeg tror vi alle kender det, at vi har haft en god ven/veninde igennem mange år, og lige pludselig hører man ikke fra personen mere. Er det fordi man vokser fra hinanden? Får forskellige interesser? Eller er det bare helt naturligt? Der skal ALTID være 2 til tango! Det gælder også venskab. Jeg tror ikke på, at man bliver lykkelig af, at give og give hele tiden, uden at man selv modtager nogen form for bekræftelse fra modparten. Det er min teori, og derfor vælger jeg også, at fokusere på de mennesker i mit liv, som giver mig noget igen! De mennesker der vil mig det godt! Jeg indrømmer blankt, at jeg før i tiden har været mere egoistisk end jeg er nu! Jeg havde svært ved, at sætte mig ind i andres situationer.. Ellers var det fordi jeg ikke fandt det interessant. På det punkt er jeg vokset ekstremt! Jeg får enorm meget ud af, at give en masse til de mennesker jeg holder af, eller i hvert fald være med til at gøre andre glade. Det er sgu ofte de små ting der gør det! Det lille kompliment, den søde sms, de fine blomster eller det opkald! Hvad mister du ved, at vise interesse overfor andre mennesker? Hvad mister du ved, at smile det ekstra? INGENTING!:) 

Hvad gør mig glad i hverdagen? Puh.. Det er sgu svært at sætte ord på! Når jeg vågner om morgenen, kan jeg godt lide at bruge en masse tid på hygge! Jeg sætter mig lige ned, og fokuserer på de ting jeg skal lave i løbet af dagen. Det er alt fra træning, arbejde, deadlines, indkøb osv. Det giver mig en ro indeni - En ro som er med til at starte min dag på en god måde, også selvom der er 8 grader udenfor og vejret STINKER! For undskyldninger er der sgu nok af! Jeg prøver at se de forskellige gøremål jeg har i løbet af dagen, som ting jeg gerne VIL og ikke ting som jeg bare SKAL! 

Så uanset om du gerne vil tjene flere penge, se mere til dine venner, tabe dig 10 kg., skifte arbejde/uddannelse, rejse jorden rundt eller noget helt andet.. Så arbejd for fanden da for det! Det er en vanvittig svag mentalitet at besidde, hvis man bare tror at alle ting kommer af sig selv. De mål jeg har opnået indtil videre, er sgu på egen hånd, og den følelse af, at kunne være stolt over sig selv - Den følelse er guld værd! Og det er måske den følelse der med til at skabe min lykke:) 

Det kom helt fra hjertet <3 Så håber i ligesom mig vil være med til at leve i nuet!:) 


onsdag den 5. september 2012

Skal jeg være den nye Jernkvinde??:) Det er da lige det jeg skal!



Challenge Copenhagen 2013 - Here I come!!

Hvad har jeg NU rodet mig ud i?:) Jeg har været lidt væk fra bloggen, da jeg har haft en masse bolde i luften - Men jeg er nu tilbage for fuld hammer!

Siden sidst har jeg ikke slækket på træningen og kosten - Tværtimod!! Jeg er stadig fuld igang med at nå mit mål mht. træningen. Præcis juleaften i år skal jeg nå mit delmål. Dvs. jeg skal være max. trimmed. Intet overflødigt fedt, ingen områder hvor jeg tænker:" Det kunne være meget bedre" og mere markeret muskler:)

Hvordan når jeg så det? Ja træner 5 gange om ugen. Lige pt. ligger jeg på de ca. 13 timer ugentligt - Jeg vil gerne op på de 15 timer, hvilket også er målet i denne uge. Jeg spiser sundt og varieret - Dog ikke hvor jeg er ALT for fanatisk med mine madvarer. 

Jeg spinner 3 gange om ugen. Enten 1 eller to timer pr. gang. Derudover styrketræner jeg selvfølgelig, da jeg skal have opbygget et fin muskulatur. Ca. 45 min. intens styrketræning efter spinning. Som noget HELT nyt er jeg begyndt til Crossfit! Jeg havde min første rigtige time igår... AV AV AV siger jeg bare i dag! Altså på den fede måde:) Jeg har ondt i så mange muskler jeg ikke anede jeg havde. Jeg afveksler min træning så meget som overhovedet muligt, da det er måden hvorpå jeg opnår det resultat jeg gerne vil. Crossfit har ifølge min mening været meget fokuseret til fyrene - Men jeg vil gerne prioritere, at det absolut IKKE kun er en "drenge-sport"! Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor jeg skal til endnu en time!:) 

Så kan det være du sidder på den anden side, og tænker:" Hvorfor så meget træning?" Der er flere aspekter i det. Først og fremmest er det en del af min livstil! Jeg investerer mange timer i min træning - Men jeg får dobbelt så meget igen. Men hovedårsagen til, at jeg træner så meget lige nu er..... JEG SKAL GENNEMFØRE EN IONMAN NÆSTE ÅR!!!!

"Challenge Copenhagen 2013 bliver med mig på deltagerlisten. Hvorfor?? Fordi jeg VIL gennemføre det! Fordi jeg kan! Og fordi jeg mener, at kan jeg gennemføre noget så hårdt, så kan jeg gennemføre ALT! Hvad er det så helt konkret jeg skal?

Jeg skal ud og svømme 3,86 km. Og nej det er ikke i en svømmehal, men på åben hav! Derefter skal jeg op på cyklen og nedlægge 180 km. Det svarer ca. til en distance fra Aalborg til Vejle! Til sidst skal jeg ud og løbe en hel maraton på 42,2 km. Det er præcis det der venter mig om 1 års tid. Det kræver rigtige mange ting af mig. Først og fremmest skal jeg holde min træning. Jeg skal have kørt en masse km. i benene ude på landevejene, jeg skal forbedre min tider på løbedistancen, og sidst men ikke mindst skal jeg have indarbejdet en god svømmeteknink. Det bliver hårdt! Det er jeg forberedt på! Koste hvad det vil.. Eller.. Jeg har desværre lidt problemer med mit højre knæ, men jeg gør alt hvad jeg kan for, at skåne det på bedst mulig måde! 

Alt dette kræver en del støtte og opbakning fra min familie og venner. Jeg kommer til, at bruge rigtig meget tid på min træning. Kommer til at sige fra overfor nogen ting, der kan skade min træning, og jeg kommer til at være meget fokuseret på MIG SELV. Heldigvis har jeg en kæmpe støtte - Så jeg er sikker på, at dette kun er begyndelsen på noget helt fantastisk!:) Jeg glæder mig helt ekstremt meget til, at jeg om 1 år kan sige:" I fucking did it - I'm the king of the world!". 

Når jeg har sat mig noget for, så gennemfører jeg det! Når jeg har sagt A - Så siger jeg også B! Jeg skal ikke gennemføre en Ionman bare "fordi". Jeg VIL gennemføre den med ordenlige manér! Dvs. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at gennemføre den på en konge-tid! Det bliver en konkurrence mod mig selv - Det bliver en kamp mellem det mentale og fysiske! Jeg lover at være kampklar om 1 år!:) 

Jeg kommer til, at skrive en del om hvordan jeg rykker mig fysisk. Så følg med, hvis I vil se hvordan jeg flytter mine grænser - Både mentalt og fysisk.

Love <3 /Tina 



torsdag den 26. juli 2012

Sommer, strandture, grill-mad, kolde øl og for lidt træning.. Slækker du også på den sunde livstil når det er sommer??

Sommer, grill-fester, kolde drinks, strandture og høje temperature der får en sauna til, at blegne i forhold til træningscenteret! 

Vejrudsigten lover 27 grader! Wauw.. Og ja det er skam i lille DK! Vi danskere har en skræmmende tendens til, at brokke os over det ustadige vejr i DK, men vi er fandeme også verdensmestre til, at nyde sommervejret når det endelig er her:)
Det er der skam heller intet dårligt ved! SELVFØLGELIG skal vi da nyde sommeren! Mange af os bliver ganske naturligt mere postive og glade, når vejrudsigten lover strandvejr - Vejret har kort sagt en stor betydning på vores humør! Vi bliver automatisk mere selskabelige, åbne, out-going og glade! Hvorfor så ikke udnytte det?

Det gør vi så sandelig også! Så snart vejret er godt, hopper vi i badetøjet og suser til stranden. Om aftenen hygger vi ved weber-grillen med RIGTIG god mad og drikke. Uhmmm.. That's just life:)

Med en let-løftet pegefinger vil jeg minde Jer om, at trods sommeren er kommet til DK, så eksisterer fitness-centerene stadig! Cyklen er heller ikke punkteret, og løbetøjet er lige pludselig heller ikke væk!

Jeg er KÆMPE fan af sommer! Jeg ELSKER stranden, is, grill-hygge med vennerne og en iskold øl i sommerens hede, MEN jeg glemmer stadig ikke, at jeg har et mål! Nemlig at holde kroppen sund.

Mange har desværre en tendens til at bebrejde alt andet end sig selv, at træningen og den sunde kost ikke bliver holdt ved lige! Stop nu med det pis altså! Der er kun én du kan bebrejde, og det er sgu dig selv! I juleperioden brokker folk sig over de har taget 5 kg. på, fordi de ikke har kunne holde deres fingre fra alt det lækre konfekt, den saftige flæskesteg, den opbagte fede sovs og marcipan-grisen de vinder i mandelgave. Altså.. Du vælger vel selv hvor meget og hvad du vil spise, og fitness-centrene holder stadig ikke lukket i hele december måned:)

Det er det samme i sommer-perioden. Vi tager på ferie og lever godt! Vi spiser MÅSKE lidt for mange is, fordi det jo bare smager SÅ godt. Vi orker ikke at løbe pga. varmen, vi griller 3 gange om ugen, hvor der ikke bliver sparet på noget som helst og så smager en Mojito bare meget bedre, når varmen har fat i os!

Kender du det??? Det gør jeg:) Hvordan kan vi fastholde fokus på den slanke linje, samtidig med ikke at gå på kompromis med sommer-hyggen?

Jo.. Du timer din dag, således at du ikke har mulighed for at komme med undskyldinger for, at du ikke kom i træningscenteret pga. varmen eller tid. Hvis du simpelthen ikke kan holde ud at træne kl. 16.00 når du har fri, og centeret føles som en sauna, så gør du det om morgenen! Stå lidt tidligere op, og kør din træning igennem, når temperaturene ikke er skyhøje. Ellers så kridt løbeskoene og tag en sen aftentur!

Du elsker is, og det hører selvfølgelig med når du slapper den på stranden!:) En is i ny og næ skader ikke, men pas på med, at du "lovliggøre" det overfor dig selv. Fordi det er sommer, så står der altså ikke is på menuen hver dag. Et alternativ er at lave din egen is. Den kan laves sund - og her ved du lige præcis hvad du propper dig selv med. Det eneste det kræver er en ismaskine.

Jeg skal selv ud at købe en ismaskine. Jeg elsker is! Virkelig! Dog er jeg ikke til de søde af slagsen. Nu vil jeg sgu til, at lave min egen is hjemme. Et sundere alternativ til min sommerlast:) De varierer dog meget i pris, så start stille og roligt ud! Du behøver jo ikke investere i den dyreste og mest fancy ismaskine:) Ismaskiner laver vel alle is!

Iskolde søde drikke! Mmm.. Du har det varmt og kunne virkelig godt drikke en iskold cola! Jo mere du tænker på det, jo mere stiger lysten til denne dejlige drik. En af grundene til, at vi drikker mere sodavand i de varme måneder, er at vi hurtigere dehydrer og vores trang til sukker stiger. Sørg for at drikke masser af vand i løbet af en varm dag. En sodavand i ny og næ skal der også være plads til, men evt. byt den ud med en light udgave. Jeg er personlig fan af friskpresset appelsinjuice! Nøj.. DET smager satme godt! Spækfyldt med C-vitaminer! Det er en helt anden måde at få et energi-boost på! Prøv det! En saftpresser er det eneste det kræver:)

Grill-hygge!!! Se det er jeg jo kæmpe fan af! Sætter virkelig stor pris på lækker grill-mad, den tilhørende hygge og aftensolen der varmer mine skuldre! Uhmm.. smagen af de saftige bøffer, de lækre velsmagende grill-pølser og alt det indbydende tilbehør. Statistikker viser, at når vi handler ind til de hyggelige grill-aftener så sparer vi IKKE på noget! Den får virkelig hele armen. Som med så mange andre ting, så behersk dig! Jeg ved godt det smager pisse godt og det er hyggeligt! Men det kan sagtens smage pisse godt, og være hyggeligt, selvom du sparer på kalorierne! Når vi griller spiser vi ofte mere end vi ville have gjort ved et ganske alm. måltid. Styr portioner! Hvorfor skal halvdelen af din tallerken være tildækket af remulade, sennep og ketchup til dine 2 grill-pølser? Hvorfor spiser du nu to kæmpe bøffer i stedet for en? Hvorfor ikke spare på kalorierne ved at begrænse indtaget af disse fede fødevarer, og bruge lidt ekstra tid i køkkenet på, at lave nogle af tingene selv?
Jeg laver altid en stor portion lækker sommersalat! Halvdelen af min tallerken bliver dækket af denne. Derudover så lav din egen marinade til det kød der skal grilles. Først og fremmest smager det tusind gange bedre, og for det andet har du selv en føling med hvad den indeholder. Stadig vær' kvalitetsbevidst omkring kødet. Brug kød med et lavere fedtindhold, kig på varedeklarationen på de store pølser fra Føtex - Er sikker på det findes en sundere udgave:) For ofte indeholder disse kæmpe frankfurter store mængder af fedt!

Grill-aftener kan sagtens være hyggelige fordi man tænker sig en ekstra gang om. Jeg ved godt det er noget andet, hvis du er inviteret til en grill-fest hvor du ikke selv har stået for noget, men stadig bevar den sunde fornuft og lad vær' med at være grådig!:)

Dette indlæg skal ikke tolkes som "Hey hende der Tina- Hun er da virkelig en lyse-slukker". Tværtimod skal det hjælpe dig med, at køre den gode sommerstil! Synes du ikke selv det vil være en skam, at smide din flotte figur væk, som du har knoklet hele vinteren for at få - bare for at smide det hele væk i grill-mad, sodavand og is!? Det synes jeg:)

Brug de gode råd, og gå efteråret imøde med en god samvittighed og en krop der sparker røv!:)

Rigtig god sommer <3 Nyd det forhelvede!! Men husk på ingenting kommer af sig selv:)



onsdag den 18. juli 2012

Spinning! En succes-historie!

Enten er du gået død i din træning, som sker for alle på et tidspunkt, ellers kan du bare ikke komme igang fordi du tidligere har haft dårlig erfaring med din træning.. Træning skal være sjovt! Eller i hvert fald være med til, at skabe et overskud, resultat og god energi!

Jeg har fundet min favorit-disciplin indenfor træning som er sjov, givende, hård og som er med til at flytte mine grænser! Spinning! Ja.. Åh nej ik' alt det spinnings-halløj! Du tænker sikkert:" Det er jo dødens pølse, og ALT for hårdt!". Derudover kan du slet ikke forstå, hvorfor så mange frivilligt hopper op på jernhesten - Det er jo ren tortur!

Spinning er en af de træningsdiscipliner hvor du har mulighed for, at forbrænde mest muligt på kortest tid. Det lyder da meget fornuftigt ik? Jo der er selvfølgelig lidt teknik der skal indøves, men ellers er det ligetil. Nu er jeg jo selv spinnings-instruktør. Derfor har jeg også en del erfaring mht. medlemmernes første gang på en spinnings-cykel. Den første gang er som regel RIGTIG svær at komme igennem. De fleste er ved at opgive mange gange i løbet af timen, og presser sig selv ALT for hårdt!

Jeg vil komme med en succes-historie fra min tid i Fitness World på Nørrebrogade (Århus). På daværende tidspunkt havde jeg 8 faste timer om ugen. De fleste der kom på mit hold var gengangere. Det var folk der elskede min måde at køre timerne på! I sommeren 2010 kørte jeg en introtime. Dem plejede jeg normalt aldrig at køre, da jeg hellere bare ville give den fuld gas.. Men denne time skulle vise sig, at være starten på en kæmpe succes!

En svær overvægtig dame i slutningen af 30'erne skulle have sin første spinnings-time. Jeg husker  stadig hvor skræmt og ikke mindst opgivende hun så ud, inden timen overhovedet var gået igang.  Det er ikke første gang jeg oplever det, men på en eller anden måde gjorde hun et indtryk på mig. Timen gik igang, og for hvert minut der gik, virkede det som en uoverskuelig kamp for hende.  Der skal lige nævnes, at på en intro-time, der kører man ikke ordenligt til. Ideen bag en intro-time er nemlig at præsentere cyklen, gennemgå de forskellige indstillinger og teknikker. Man nærmer sig på intet som helst tidspunkt sin max. puls! En dygtig instruktør, formår at få alle nye medlemmer med! Holder fast i deres gejst og giver dem en positiv oplevelse.

Timen slutter og denne kvinde er som den første på vej ud af lokalet. Jeg kan se hun ikke er helt tilpas, og det virker på ingen måde som om hun har haft en god oplevelse! Hun kommer sgu aldrig tilbage...Jeg formår at få øjenkontakt med hende - Med et smil og et vink får jeg hendes fulde opmærksomhed. Hun kommer langsomt op til mig..

Hun lyder stadig meget forpustet, men får sagt med en meget opgivende tone:" Det her.. det er nok det værste jeg nogensinde har prøvet! Det er ALT for hårdt, og det gør jeg bare ikke igen". Jeg viser empati og responderer:" Tak fordi du er ærlig! Jeg forstår udmærket hvordan du har det - Jeg husker selv min første time, som var det et rent helvede."

Snakken går.. Jeg kan mærke hun virkelig gerne vil tabe sig! Jeg mærker hendes indre flamme! Og den lader jeg fandeme ikke bare brænde ud! Jeg får hende overbevist om, at hun skal komme igen om 3 dage. Jeg lover hende en succes-oplevelse! Hun giver mig hånden, og lover hun nok skal komme:)

Det er fredag.. 3 dage er gået! Weekenden nærmer sig, men jeg skal lige ned og køre 2 timer inden det er fyraften! Timen er fuld booket. Medlemmerne begynder at komme... Men hvor er hun?? Det er bare løgn tænker jeg.. Hun kommer sgu ik'! ÆV! Jeg er som regel en god menneskekender, og var SÅ sikker på, at hun ville komme.. Hmm.. Timen har taget sin start! Døren går op, og der kommer hun! Jeg mærker hvilken lettelse der strømmer igennem min krop! Hun smiler og peger på sit ur.. Nå lad os så starte!!!

Det jeg vil frem til med denne historie, er at denne kvinde som for 2 år siden vejede 122 kg. i dag er nede på 83 kg. Et vægttab på 39 kg.!!! Hvordan kunne det lade sig gøre?? Hun havde et brændende ønske, om at tabe sig! Hun var så træt at sit eget spejlbillede og selvtilliden havde taget sig en ordentlig tur nedad.. Jeg holdt hendes motivation igang! Jeg ved udmærket godt jeg ikke er nogen helt, og ikke kan hjælpe alle, men når jeg ser gnisten hos et menneske, så gør jeg mit til at hjælpe! Hun blev mit "ynglings-medlem":) Hun sad 3 gange om ugen på jernhesten og kørte derud af! Det som i begyndelse føltes som et helvede for hende, var nu mere i nærheden af et adrenalin-kick!

Efter et lille års tid fra hendes første time, kom hun hen til mig og takkede mig! Jeg kunne tydeligt se, at hun mente det helt fra hjertet af. På det tidspunkt havde hun tabt sig lidt over 20 kg. Det var en sand fornøjelse, at se hvor glad hun var i forhold til første gang jeg så hende. Hun havde meget mere energi og selvtilliden havde i den grad fået sig et ordentlig boost:) Jeg blev så lykkelig på hendes vegne!! Hun tog min hånd og sagde:" Jeg havde aldrig troet det kunne lade sig gøre, og uden dig... Ja så havde jeg ALDRIG klaret det! Tusind tak fordi du troede på mig."

Hver gang noget virker umuligt, uopnåeligt eller uden for rækkevidde, så tænker jeg på disse ord!!! Når jeg har været med til, at øge livsglæden hos et menneske, så er alt det hårde arbejde ikke spildt! Det er den fedeste oplevelse i hele verdenen! At kunne hjælpe andre mennesker, med at nå deres mål!

Tro på dig selv! Troen fører dig til succes! Kæmp videre, selvom det er hårdt! Du skal nok komme i mål!! <3


torsdag den 12. juli 2012

Er du træt af div. slankekure? Er du træt af at være sulten hele tiden? Det her virker og er ren logik.

Arhh.. Slankekure.. De virker jo ikke!! Du har sikkert hørt/læst om utal af mirakel-slankekure og magiske slankepiller. Abrakadabra! Så tabte du 10 kg.! Sådan fungerer det ikke i virkeligheden! Ekstreme slankekure og slankepiller skal du holde dig langt fra, hvis du ønsker et længerevarende vægttab. 


1. Det er vanvittig usundt for din krop
2. Konstant sulten
3. Yo-yo vægt ( Efter en periode med ekstrem slankekur hvorefter du vender tilbage til din normale diæt, tager du med garanti på igen)
4. Humørsvingninger
5. Manglende vitaminer og mineraler, som kan have alvorlige konsekvenser på længere sigt. m.m.


Jeg er absolut ikke fan af div. slankekure! Slankepiller.. Ja.. Hvad skal jeg sige.. Har aldrig forstået hvordan det overhovedet kan være lovligt at sælge disse. At indtage kosttilskud til sin diæt er noget helt andet, men slankepiller uden nogen form for et sundt måltid er dømt ude!


Hvordan skal du så kunne slanke dig, hvis stramme diæter og slankepiller ikke er tilladt? Ja det er simpelt:) Du skal indtage færre kalorier end du forbrænder. Du skal i kalorieunderskud. Dvs. rent praktisk skal der skæres i kalorierne! Denne diæt jeg vil rose til skyerne er ligetil. De fleste kostplaner kræver, at du skal tælle hver og en kalorie i din mad. Hvem gider egentlig det? Det er drøn-kedeligt og de fleste kører død i det efter kort tid. Det ender med dårlige erfaringer. En rigtig Øv-følelse! Og du vender tilbage til dit gamle mønster. 



Vejen til vægttab: 3+2 diæten

Uanset hvordan man vender og drejer den, så er man nødt til at regulere sit fødevare-indtag på en eller anden måde, hvis man vil tabe sig. Det nytter ikke noget at gætte sig til, hvad man har indtaget. Det kommer meget nemt til at resultere i, at man spiser mere, end man umiddelbart er klar over. Vi er derfor nødt til at finde en alternativ løsning til kalorietælleriet. Løsningen er 3 + 2 diæten, som adskiller sig fra andre slankekure. Den markante forskel ligger i, at diæten er autoregulerende. Det vil sige, at den enkelte person får et simpelt værktøj til at regulere diæten, så den passer nøjagtigt til personens forbrænding. Udgangspunktet er 3 mellemstore måltider og 2 mellemmåltider bestående af Bodylab Whey 100 Extra Pure proteinpulver + et stykke frugt. Opbygningen af de enkelte måltider kommer vi ind på i de næste par afsnit.


2-delen af diæten: M
ellemmåltiderne


Det er vigtigt, at man løbende indtager næring henover dagen, når man gerne vil tabe sig. Det er her mellemmåltiderne kommer ind. For at gøre det nemt og lige til, så vil jeg anbefale, at man anskaffer sig noget kvalitetsproteinpulversom f.eks Bodylab Whey 100 Ekstra Pure, og lader det være fundamentet i ens mellemmåltider. Mellemmåltidet kan så bestå af en velsmagende proteinshake og et stykke frugt. Det gode ved disse protein-dominerede måltider er, at protein stimulerer forbrændingen, bevarer muskelmassen (som er en vigtig del af vores forbrændingsmotor) og at protein har en meget udtalt termogen effekt. Fødevareinduceret termogenese handler om den energimængde kroppen skal bruge for at fordøje en given type næringsstof. Den termogene effekt af de 3 makronæringsstoffer er omkring 30 pct. for protein, 5 pct. for kulhydrat og 1 pct. for fedt. Dette betyder rent praktisk, at man bruger 30 pct af energien i protein, bare til at fordøje det. Og netop derfor er protein en meget vigtig bestanddel i en slankekur. Disse proteinrige mellemmåltider vil derfor være særdeles effektive i vores vægttabsstrategi.



3-delen af diæten: De egentlige måltider


Nu kommer vi så til den regulative del af diæten: Vores almindelige måltider. Disse måltider ligger morgen, middag og aften, hvor vores mellemmåltider så kommer til at ligge formiddag og eftermiddag. Inden vi ser på den regulative del af diæten, så vil vi se på hvilke fødevarekilder vi bør satse på. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilke fødevareemner man ligger på sin tallerken. Der er store forskel på energitætheden i forskellige fødevarer. Målet med disse måltider er at indtage 2 nogenlunde lige store portioner af protein og kulhydrater. For ikke at skulle tælle kalorier, bruger vi en anden fremgangsmåde. Portionsstørrelsens bør være på størrelse med vores knyttede hånd. På den måde behøver vi ikke regne, måle eller veje noget overhovedet. Proteinserveringen bør bestå af magert kød, fisk eller æg. Det kunne være kylling, kalkun, tun eller magert okse- eller svinekød. Kulhydratdelen deler vi op i 2 portioner. En grøntsagsdel og en ris/pasta/brød del. Det vil sige, at vi indtager det halve af en knyttet hånd i grøntsager, og det halve af en knyttet hånd i ris, pasta eller brød. På den måde får vi et rimeligt velafbalanceret måltid, hvor alle makronæringsstofferne er repræsenteret. Dog mangler vi fedtdelen, for selv når man er på slankekur er det vigtigt, at man får dækket sit fedtbehov.
Det er en god ide at anskaffe sig en god olivenolie, så man kan hælde en spiseskefuld olie ud over sin salat. Man kan evt. blande lidt krydderier i olien, så salaten får lidt smag. Derudover er det smart at supplere sin kost med essentielle fedtsyrer i form af fiskeolie. Undersøgelser har vist at omega 3 fedtsyrer giver en øget mæthedsfornemmelse hvilket medvirker til et vægttab. Som optimal kilde til omega 3 fedtsyrer kan anbefales Bodylab Omega 3 fiskeolie kapsler. På den måde får man dækket sit behov for livsvigtigt fedt.

Men nu kommer vi til den svære del. For ovenstående er jo bare en standarddiæt ganske ligesom ugebladsslankekurene. Det kommer vi dog udover ved at lade kulhydratsdelen i vores måltider være den regulerende enhed. Proteindelen vil vi ikke røre ved, da den har en udtalt termogen effekt, hvorimod kulhydraterne ikke koster voldsomt meget at omsætte. Så det kan godt betale sig at skære i disse, hvis vægttabet udebliver. Selve grøntsagsdelen i vores fødevareindtag er så kaloriefattig, at det ikke kan betale sig at skære her. Målet for vores indgreb er derfor pasta/ris/brød delen. Generelt er ovenstående diæt så kaloriefattig, at de fleste burde tabe sig allerede fra start af. Men som sagt er der stor forskel på folks basalforbrænding og aktivitetsniveau, og skulle man være så uheldig, at man ikke taber sig, eller måske sågar øger en smule, så begynder reguleringen.

Vi starter med at skære i dagens sidste måltid. Skær en lille smule af pasta/ris/brød delen, og hold øje med vægten de næste 2-3 dage. Sker der ikke noget, så skærer vi en tilsvarende del fra pasta/ris/brød delen i middagsmåltidet. Vi venter igen en 2-3 dage, hvor vi registrerer om det giver udslag på vægten eller i fedtprocent. Hvis ikke så går vi gang med at skære lidt pasta/ris/brød-delen om morgenen. Hvis heller ikke dette giver udslag, så skærer vi yderligere i pasta/ris/brød delen om aftenen, og sådan fortsætter vi, indtil det giver udslag på vægten. Et vægttab på omkring 500 gram i ugen er at foretrække. Hvis man er meget overvægtig, så kan man godt sigte efter et helt kg om ugen, men hvis man kun står og skal tabe 5-10 kg, så er det bedste at gøre det langsomt, så forbrændingen ikke går ned i gear. Hvis det er nødvendigt, så kan man sagtens fjerne hele pasta/ris/brød delen fra et helt måltid, f. eks aftenmåltidet.
For overskuelighedens skyld er her en model over, hvordan en dag kunne se ud. Det skal påpeges, at der kan varieres utroligt meget inden for de udstukne rammer. Alle portionsstørrelserne er i overensstemmelse med ovenstående fremgangsmåde.


Morgenmad

En portion scrambled æg (m. kun 1 blomme for at holde kolesterol indtaget nede)
1 stor gulerod
1 stykke rugbrød
1 tablet Bodylab Bodymin vitamin/mineral

Mellemmåltid 1

30 gram Bodylab Whey 100 Extra Pure proteinpulver blandet op i
koldt vand/mælk
1 æble

Middagsmad

1 dåse tun
1 stykke grovtoast
1 portion blandet salat med
krydderolie dressing

Mellemmåltid 2

30 gram Bodylab 100 Extra Pure proteinpulver blandet op
i koldt vand/mælk
1 appelsin

Aftensmad

1 kyllingefilet
1 portion vilde ris
1 portion blandet salat med krydderolie dressing
2 kapsler Bodylab Omega 3 fiskeolie
1 tablet Bodylab Bodymin vitamin/mineral

Sådan kunne kostplanen for en dag se ud, men der er som sagt rig mulighed for variation. Det drejer sig primært om at overholde de retningslinjer, der er udstukket. Og hvis man ligeså stille og metodisk skærer de rette steder i madplanen, så vil vægttabet langsomt indtræde. I øvrigt gør det modsatte sig også gældende. Skulle der være nogen, som har en turboforbrænding, og som taber sig alt for hurtigt, så øger man bare portionsstørrelsen en smule, indtil man taber den mængde som man skyder efter. Hvilket som nævnt bør være 500 gram i ugen for folk der ikke har så meget at tabe, og op imod 1 kg i ugen, for folk der er meget overvægtige.

Snydemåltider er helt i orden Accepter din lyst til søde sager. Det er naturligt at være lækkersulten af og til. Det er bedre at snyde med enproteinbar, et stykke frugt, en protein muffin eller en lækker proteinrig smoothie, når du skal tilfredsstille din trang til noget sødt. Så evt. fyld dit skab/køleskab op med snacks, der ikke er rig på kalorier. Eks. Nødder, gulerødder/agurker med dip eller noget helt 3.

Hvis jeg føler jeg trænger til, at tabe mig lidt, så kører jeg denne diæt, og jeg kan KUN anbefale den. Den er ligetil, og man slipper for alt det kalorie-tælleri, hvilket jeg synes er dødens pølse. Kosttilskuddet fra Bodylab er genialt. Tjek hjemmesiden www.bodylab.dk ud. Det giver en hjælpende hånd, og forøger dit vægttab:)

God fornøjelse <3 




onsdag den 20. juni 2012

Sådan spiser og træner jeg i dag!


Kl. er 06.30
da mit vækkeur ringer! GAB! Hmm.. Jeg kom vist lidt for sent i seng i går! Mmm.. Dynen er dejlig varm og jeg kunne i princippet sove 1,5 time mere! Jeg overvejer om jeg skal blive liggende, og træne i aften i stedet for. Men jeg har en aftale efter jeg har fri fra job, så det kan jeg ikke rigtig nå... Hmm.. Op Tina.. Du skal over og træne inden arbejdet kalder!

Jeg vågner altid til den samme stille og rolige alarmtone. Jeg HADER at blive vækket af en gammel klok-radio! Larmer af helvede til, og gør mig en smule morgensur.. Ja utroligt hvad lyde kan gøre ved mig om morgenen:) Derudover sover jeg altid med mit vindue åben i soveværelset. Jeg har en tendens til at føle mig mere træt, hvis jeg vågner op i en sauna. Frisk luft.. Mmm.. Love it:)

Jeg trækker gardinerne fra og lukker lyset ind.. Jubii.. Det tyder sgu på vejret bliver lækkert idag! Hopper i mit træningstøj og pakker min taske. Jeg tænder for musikken - Det får mig altid i godt humør om morgenen:) Igen.. Lyde stimulerer mig, og mit humør stiger altid af at høre god musik.

Jeg tænder for el-keddlen - Laver mig en kop te og spiser en skål havregryn. Kl. er ved at være "Ud af døren tid". Jeg fylder min vanddunk op og drikker halvdelen! I farten når jeg at tage to bananer med. På vej til træning spiser jeg den ene banan, og kan nu mærke at jeg er godt udrustet til en god omgang træning.

Kl. er nu 7.15 og jeg sidder klar på spinningscyklen:) Under den næste time drikker jeg altid min. halvanden liter vand. Jeg sveder ekstrem meget når jeg træner! Det er vanvittigt, men så kan jeg satme også mærke at jeg laver noget! 55 min. er gået og timen er færdig. Den næste halve time står på mave, arme og lårtræning. Tager 3*35 mavebøjninger, henter et par vægte og laver 3*25 squat. Jeg gentager øvelserne indtil jeg ikke kan mere.. Mine arme syrer til, men jeg fortsætter med mine 7 kg. vægte. Det er rigtig hårdt, men er snart i mål! SÅDAN! Træningen overstået, og nu husker jeg hvorfor jeg træner så meget! Den følelse efter en god omgang træning er ubeskrivelig! Jeg kan mærke endorfinerne i hele kroppen! Skøn følelse! Nu kan jeg tage på arbejde med god samvittighed, og har nu hele aftenen for mig selv:) Efter træning spiser jeg den anden banan, og føler mig nu mere end klar til en dag på jobbet.

Kl. er nu 10 og jeg er mødt på arbejde. Omkring kl. 10.30 spiser jeg et par gulerødder. Jeg er stor fan af gulerødder! De mætter og er fattige på kalorier! Ja faktisk taber du dig hurtigere, jo flere du spiser af dem! Du kan bogstaveligt talt spise dig slank i denne grøntsag som råkost:)

Kl. 13.00 tager jeg mig en rugbrød med magert kyllinge-pålæg toppet med hytteost. Jeg skærer en halv peberfrugt ud, og spiser den som snack. Rød peberfrugt overgår både appelsiner, jordbær og citroner hvad angår indholdet af C-vitaminer! Dette gør den røde peberfrugt til en ren anti-forkølelses bombe - Ik' så tosset endda;)

Kl. er nu snart 16.00.. Jeg er egentlig ikke speciel sulten, men ved at hvis jeg skal holde til kl. 18.30, så skal jeg have lidt energi. Jeg tager mig en halv rugbrød med ørredfilet.

Jeg er hjemme er kl. 18.30  og skal lige have handlet ind først- Jeg har besluttet mig for at lave kylling til aftensmad. Jeg skærer honningmelon, avokado, peberfrugt og tomater i små tern. Steger kyllingefileterne i lidt grøn pesto. Jeg ligger mine kyllingefileter ovenpå grøntsagerne. Topper retten med lidt valnødder! Bum 15 min. tager det!:) Et super solidt og sundt måltid. Du kan altid lave din egen variation med dine ynglings-grøntsager. Bemærk der hverken er pasta, ris eller kartofler til! Det smager røv-godt og holder dig mæt i mange timer:)

Aftensnack... Jeg er heldigvis ikke én af dem der har en sød tand. Selvfølgelig kan jeg godt hygge mig med slik en gang imellem, men jeg hungrer ikke efter det. Dog har jeg en last med energidrikke...:( Ik' så skide godt, men alle har sine små laster.. Hvis jeg bliver lækkersulten om aftenen, når jeg slapper af i min sofa med en god film, så skræller jeg et par gulerødder, spiser nogen mandler eller tager en skål yogurt..

Dette er et meget godt eksempel på hvad jeg indtager i løbet af en dag;) Jeg varierer det en del, da jeg hurtigt kan blive træt af enkelte ting, såsom yogurt, kyllinge-pålæg eller bananer. Men spis mange små måltider i løbet af dagen. Det holder din forbrænding igang, og du ender heller ikke med at overspise dig i fed lækker mad om aftenen, fordi du har den vildeste appetit! Det er en vanesag at spise mange små måltider i løbet af dagen. Mange synes slet ikke de er sultne i løbet af dagen, og spiser derfor ikke, hvilket er helt forkert. Kroppen skal noget brændstof at arbejde med - Bare husk det skal være den gode af slagsen;)

Bon appetit! /Tina <3