torsdag den 11. oktober 2012
Sund morgenmad- Hvad skal du spise om morgenen?
Når du starter dagen med et sundt morgenmåltid, sætter du gang i din forbrændning allerede først på dagen. Derfor er det RIGTIG vigtigt at kroppen får det helt rigtige brændstof om morgenen. Så hvis du vil tabe dig eller holde din fine figur - Så spring ALDRIG morgenmaden over:)
"Spis som en konge om morgenen, en prins om formiddagen og en fattig om aftenen".
De fleste spiser alm. morgenmadsprodukter om morgenen. Såsom havregryn med mælk og sukker, Cornflakes, brød med ost eller yoghurt. Problemet med produkter som disse, er at der ikke er den helt store mæthedsfølelse og at proteinindholdet ikke er højt nok. Derudover får du alt for meget sukker fra disse produkter. Det kan være svært, at skulle forestille sig at skifte sine cornflakes ud med kød og grøntsager.. Men kombinationen af kød, æg og grønt er kilden til det ultimative måltid om morgenen.
Derfor vil jeg anbefale dem der agter at tabe sig, at skære ned for sukkeret om morgenen, og tilføje flere fibre og proteiner i deres morgenmåltid.
Et eks. på et godt morgenmåltid kunne være en omelet. Æg er et omdiskuteret produkt. Men ifølge mine erfaringer og viden er det en rigtig god kilde. Hertil kan du bruge en lille smule bacon ( Ja du læste rigtigt) Bacon er ikke så slemt som alle tror. Selvfølgelig skal du gøre det med måde. Men 2-3 skiver samt en masse grøntsager.
Når jeg laver en omelet om morgenen bruger jeg som regel Spinat, peberfrugt, bacon ( du kan også bruge kyllingebacon), champignon og avokado. Hvis ikke man kan få så solidt et måltid ned, så er et godt alternativ "Skyr" 0,2%. Det minder meget om græsk yoghurt, men det er det yoghurtsprodukt med lavest fedtindhold. Dertil kan du lave din hjemmelavet müsli. Jeg rister nogle hakket mandler, solsikkekerner, pinjekerner og havregryn. Rist det til det har en let gylden farve - Det må for alt i verden ikke blive brændt af. Du kan tilføre en lille spsk. acaciehonning, således at müslien får en mere klistet konsistens.
Det vigtigste ved et godt morgenmåltid er, at det sal indeholde ting der sætter gang i din forbrændning. Husk på at din krop ca. har fastet i 7-10 timer mens du har sovet, så det er ekstrem vigtigt at tilføre kroppen en masse sundt brændstof fra når du vågner. Gør du ikke det, vil du typisk få en tendens til at spise mere i løbet af dagen, og de forkerte ting vil ryge ned.
Har du ikke tid eller overskud til at stå og lave en omelet om morgenen, så kan du evt. lave lidt ekstra til aftensmad dagen før, og "resterne" kan du således spise om morgenen. Det kunne eks. være bønner og kylling med et æg.
Go' appetit:)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Lyder squ godt, det må blive et forsøg værd :)
SvarSletDet er nemlig rigtig godt! :) God fornøjelse.
SvarSlet