onsdag den 20. juni 2012

Sådan spiser og træner jeg i dag!


Kl. er 06.30
da mit vækkeur ringer! GAB! Hmm.. Jeg kom vist lidt for sent i seng i går! Mmm.. Dynen er dejlig varm og jeg kunne i princippet sove 1,5 time mere! Jeg overvejer om jeg skal blive liggende, og træne i aften i stedet for. Men jeg har en aftale efter jeg har fri fra job, så det kan jeg ikke rigtig nå... Hmm.. Op Tina.. Du skal over og træne inden arbejdet kalder!

Jeg vågner altid til den samme stille og rolige alarmtone. Jeg HADER at blive vækket af en gammel klok-radio! Larmer af helvede til, og gør mig en smule morgensur.. Ja utroligt hvad lyde kan gøre ved mig om morgenen:) Derudover sover jeg altid med mit vindue åben i soveværelset. Jeg har en tendens til at føle mig mere træt, hvis jeg vågner op i en sauna. Frisk luft.. Mmm.. Love it:)

Jeg trækker gardinerne fra og lukker lyset ind.. Jubii.. Det tyder sgu på vejret bliver lækkert idag! Hopper i mit træningstøj og pakker min taske. Jeg tænder for musikken - Det får mig altid i godt humør om morgenen:) Igen.. Lyde stimulerer mig, og mit humør stiger altid af at høre god musik.

Jeg tænder for el-keddlen - Laver mig en kop te og spiser en skål havregryn. Kl. er ved at være "Ud af døren tid". Jeg fylder min vanddunk op og drikker halvdelen! I farten når jeg at tage to bananer med. På vej til træning spiser jeg den ene banan, og kan nu mærke at jeg er godt udrustet til en god omgang træning.

Kl. er nu 7.15 og jeg sidder klar på spinningscyklen:) Under den næste time drikker jeg altid min. halvanden liter vand. Jeg sveder ekstrem meget når jeg træner! Det er vanvittigt, men så kan jeg satme også mærke at jeg laver noget! 55 min. er gået og timen er færdig. Den næste halve time står på mave, arme og lårtræning. Tager 3*35 mavebøjninger, henter et par vægte og laver 3*25 squat. Jeg gentager øvelserne indtil jeg ikke kan mere.. Mine arme syrer til, men jeg fortsætter med mine 7 kg. vægte. Det er rigtig hårdt, men er snart i mål! SÅDAN! Træningen overstået, og nu husker jeg hvorfor jeg træner så meget! Den følelse efter en god omgang træning er ubeskrivelig! Jeg kan mærke endorfinerne i hele kroppen! Skøn følelse! Nu kan jeg tage på arbejde med god samvittighed, og har nu hele aftenen for mig selv:) Efter træning spiser jeg den anden banan, og føler mig nu mere end klar til en dag på jobbet.

Kl. er nu 10 og jeg er mødt på arbejde. Omkring kl. 10.30 spiser jeg et par gulerødder. Jeg er stor fan af gulerødder! De mætter og er fattige på kalorier! Ja faktisk taber du dig hurtigere, jo flere du spiser af dem! Du kan bogstaveligt talt spise dig slank i denne grøntsag som råkost:)

Kl. 13.00 tager jeg mig en rugbrød med magert kyllinge-pålæg toppet med hytteost. Jeg skærer en halv peberfrugt ud, og spiser den som snack. Rød peberfrugt overgår både appelsiner, jordbær og citroner hvad angår indholdet af C-vitaminer! Dette gør den røde peberfrugt til en ren anti-forkølelses bombe - Ik' så tosset endda;)

Kl. er nu snart 16.00.. Jeg er egentlig ikke speciel sulten, men ved at hvis jeg skal holde til kl. 18.30, så skal jeg have lidt energi. Jeg tager mig en halv rugbrød med ørredfilet.

Jeg er hjemme er kl. 18.30  og skal lige have handlet ind først- Jeg har besluttet mig for at lave kylling til aftensmad. Jeg skærer honningmelon, avokado, peberfrugt og tomater i små tern. Steger kyllingefileterne i lidt grøn pesto. Jeg ligger mine kyllingefileter ovenpå grøntsagerne. Topper retten med lidt valnødder! Bum 15 min. tager det!:) Et super solidt og sundt måltid. Du kan altid lave din egen variation med dine ynglings-grøntsager. Bemærk der hverken er pasta, ris eller kartofler til! Det smager røv-godt og holder dig mæt i mange timer:)

Aftensnack... Jeg er heldigvis ikke én af dem der har en sød tand. Selvfølgelig kan jeg godt hygge mig med slik en gang imellem, men jeg hungrer ikke efter det. Dog har jeg en last med energidrikke...:( Ik' så skide godt, men alle har sine små laster.. Hvis jeg bliver lækkersulten om aftenen, når jeg slapper af i min sofa med en god film, så skræller jeg et par gulerødder, spiser nogen mandler eller tager en skål yogurt..

Dette er et meget godt eksempel på hvad jeg indtager i løbet af en dag;) Jeg varierer det en del, da jeg hurtigt kan blive træt af enkelte ting, såsom yogurt, kyllinge-pålæg eller bananer. Men spis mange små måltider i løbet af dagen. Det holder din forbrænding igang, og du ender heller ikke med at overspise dig i fed lækker mad om aftenen, fordi du har den vildeste appetit! Det er en vanesag at spise mange små måltider i løbet af dagen. Mange synes slet ikke de er sultne i løbet af dagen, og spiser derfor ikke, hvilket er helt forkert. Kroppen skal noget brændstof at arbejde med - Bare husk det skal være den gode af slagsen;)

Bon appetit! /Tina <3

tirsdag den 19. juni 2012

Plastic-Fantastic! Hvad mener du?

Wow en levende Barbie-dukke!!! Den 21 årig ukrainske pige, Valeria Lukyanova opfylder drømmen om at ligne en Barbi-dukke! Vejen dertil har hverken været smertefri eller billig. 4,5 millioner kr. har det angiveligt kostet hende at blive "Plastic-Fantastic".. Eller er det nu så fantastisk alligevel?

Da jeg læste den første artikel i maj om denne pige blev jeg direkte mundlam! Mange tanker florerede i mit hovede.. Jeg vidste ikke hvilket ben jeg skulle stå på.. På den ene side var jeg dybt imponeret ren kirurgisk, men på den anden side synes jeg det var så langt ude, at en ganske alm. pige ønskede at se så kunstig ud! Alle piger på min alder, har som børn leget med barbie-dukker. Vi elskede at klæde hende smart på, ræse rundt i den lyserøde Barbie-bil med Ken. Vi brugte flere timer på, at style hende - Hvorfor? Vi syntes jo hun var perfekt uanset hvordan hun var klædt! De store bryster, den smalle talje og de lange tynde ben! Sikke et ideal...

Nu er hun så ikke længere fiktiv, men er at finde i de ukrainske gader! Hvorfor vælger en pige, at gennemgå så mange operationer for, at ligne Barbie? Opmærksomhed, usikkerhed, eksperiment, business eller noget helt 5...

Det der foruroliger mig er ikke hvordan denne unge pige har det i dag, om hun har opnået det hun ville eller fortryder det. Jeg indrømmer blankt at jeg kirurgisk er fascineret af, at det har kunne lade sig gøre at skabe en så perfekt Barbie, men når det så er sagt.. Hvad sker der så herfra?

Valeria Lukyanova har siden forvandlingen været i div. medier! Jeg har fulgt hende på facebook, hvor hun har oprettet en fanside. En fanside???? 285.547 personer synes godt om denne side!!! Dvs. 285.547 personer der ligesom jeg er fascineret, men efter jeg har læst en masse kommentarer fra div. fans står jeg nu med en foruroligende fornemmelse. Når hun ligger et billede op af sig selv, strømmer det ind med likes og vilde kommentarer. 2.500 likes pr. billede er ganske almindeligt inde på hendes side! Jeg brugte flere timer på, at læse endnu yngre pigers kommentarer omkring hendes billeder. :" Du er mit idol <3 " "Du er den smukkeste i hele verdenen" " Jeg vil gøre ALT for at ligne dig" osv... Gud hvor blev jeg rasende! Ikke på hende, men på de medier der har hypet hende! Vi er ude på et skråplan, som kan have alvorlige konsekvenser på unge pigers selvværd og selvtillid! Hvorfor er det unaturlige lige pludselig blevet så naturligt???

I dag er det ganske normalt at få lagt botox i læberne - Lige så normalt som at gå til tandlægen, eller lave sig en ostemad! Min personlige holdning til plastikkirurgi er meget sort/hvid! Jeg er helt klart tilhænger af det naturlige!! Selvfølgelig er der nogen ting, hvor jeg synes det er helt okay at få hjælp. Hvis du har en stor skæv næse, som gør dig ked af det hver eneste dag, så få den lavet. Hvis du bruger en minus a-skål i bh, og er ked af det hver eneste dag, så få lavet dine bryster større. Hvis dine øjenlåg hænger ned til kinderne, og du er ked af det hver eneste dag, så få dem løftet. MEN... Alt med måde! Tendensen til det ekstreme er stigende, fordi de fleste ved at de kan få lavet alt hvad de ønsker.

Ønsker vi virkelig at denne tendens fortsætter? Ønsker vi virkelig en Barbie/Ken verden? En verden hvor alle er perfekte? Det hele er købt og kunstigt? Fandeme nej!! Der er da ikke noget værre en kunstige ting!

Jeg er selv 100% naturlig. Hånden på hjertet har jeg overvejet, at få indsprøjtet restylane omkring mine øjne. Jeg er 25 år, ryger og har faktisk altid set ældre ud end jeg er. Når jeg kigger på billeder af mig selv, er det begyndt at irritere mig, at jeg har mistet min ungdommelig glød omkring mine øjne. Når jeg drøfter det med mine venner og familie er folk meget splittet. Halvdelen siger:" Hold kæft Tina! Du er smuk. Dine smilerynker er med til, at gøre dig til den du er" . Den anden halvdel siger:" Hvis det er det du vil, så skal du da bare gøre det! Hvis du bliver mere tilfreds med dit udseende, hvorfor så ikke?" Det er bemærkelsesværdigt at folk er så spillet omkring det, og her er der altså KUN tale om et lille indgreb, som ikke er varigt. Jeg bliver selv splittet, da jeg sagtens kan leve med det. Det er ikke livsnødvendigt for at jeg er lykkelig. Det er kun et spørgsmål om, at se yngre ud! Er jeg helt galt på den? Eller er det en ganske almindelige tanke?

For et par måneder siden var jeg i Kolding til et fest-arrangement. Jeg står med en veninde udenfor og ryger, da en ung pige på 22 år kommer over til os. Hun er rigtig sød og imødekommende. Jeg laver elevatorblikket på hende.. Mine venner og familie ved, at jeg spørger ind til ting jeg ikke forstår eller bare ikke kan se meningen med. Halvflabet men stadig med et glimt i øjet  spørger jeg denne unge pige ind til hendes udseende. Hun er spraytannet,  har ekstrem lange extensions, kunstige negle, botox i læberne, permanent- tegnet øjenbryn, ekstrem meget make-up i hele ansigtet og silikonebryster det nærmest får Linse Kesslers barm til at falme. Hun svarer meget sødt tilbage, at det slet ikke er så vildt, og hun synes det er meget naturligt lavet. I just say what??? Naturligt lavet??! Jamen alt er jo nærmest unaturligt ved hende! Jeg blander mig ikke i, hvad andre vil gøre ved sig selv, men da jeg ikke kan forstå hvorfor en flot ung pige som hende har valgt, at ødelægge sit udseende, så bliver jeg sgu en smule harm. Hun slutter af med at sige:" Men Tina.. Når jeg en søndag formiddag går ned til bageren med min  kæreste, så er jeg altså helt naturlig! Jeg har slet ikke make-up på". Der er da et eller andet hun har misforstået her! Hun bliver aldrig naturlig at se på! Jeg skodder min cigaret, kigger lige mig selv i vinduet, og tænker:" Tina... det der gør du bare aldrig ved dig selv!" Der fik jeg et selvtillidsboost der sagde spar 2! Hvis jeg bliver pisse grim med tiden eller min bryster hænger ned til knæerne efter jeg har født, så er der no mercy, men ellers kører jeg den naturlige stil!!!:)

Så inden du får lavet noget ved dig selv, så overvej det lige en ekstra gang! Ik' kun for din egen skyld, men også for alle de unge piger der ser op til dig! Vil du virkelig gerne sende et budskab til dem, at det er helt okay at lave alt om ved sig selv??? Nej vel!!!:)

Rigtig god dag! Tina <3

mandag den 18. juni 2012

Hvor blev de kvindelige former af??? Hvor blev Marilyn Monroe af??


Jeg er kæmpe fan er de kvindelige former!! Jeg synes det er ude af proportioner, at mange kvinder ser sig selv som lettere buttet eller overvægtig, fordi de har brede hofter, en lille topmave eller en større røv end deres bedste veninde! Former er sexet og er med til at gøre os til de kvinder som vi nu engang er. Det vigtigste er hvordan du selv ser din krop. Lær' og lev med, at du er velsignet med en større røv end din veninde (Hvem synes en flad røv er sexet anyways??:)), brede hofter der får dig til at ligne et timeglas i din cocktail-kjole eller din lille topmave.

Billedet ovenover viser et klart billede af, hvor de europæiske kvinder er på vej hen. Det er ifølge mig en rigtig trist udvikling, da det først og fremmest ikke er pænt og derudover sender det et helt forkert billede af kvinde-idealet! Du kan sagtens træne og bibeholde dine kvindelige former, men jeg oplever ofte at det tager overhånd for unge piger. Og hvorfor gør det så det? Fordi idealerne har ændret sig! Hollywood-stjernerne bliver tyndere og tyndere! Alt for tynde! Det er og bliver hverken flot eller sexet!

Jeg har oplevet piger i alderen 18-26 år i træningscenteret, der har været svært utilfreds med deres krop. Jeg er hverken psykolog eller specialist indenfor spiseforstyrrelser, men jeg føler det er min opgave at føre dem på rette spor! Disse piger er SLET ikke overvægtige. De har normale former som så mange andre. Mit råd til dem er at stramme op på specifikke områder de er utilfreds med, men det er som regel ikke helt nok for dem. Det gør ondt på mig, at se en ganske normal pige med de pæneste former være så utilfreds med sig selv, at hun overtræner til hun bliver lige så tynd som ovenover! Hun smider hele sin feminine udstråling væk - Hvorfor? Fordi hun mener hun kommer tættere på kvindeidealet ved at være SÅ tynd!

Du har sikkert hørt navnet Marilyn Monroe:) Så kan vi tale om en kvinde med de smukkeste former! Hun er smuk, sexet og helt uimodståelig!


Lad nu kvinder være kvinder og mænd være mænd!:)

Vi har alle ting ved os selv, som vi ikke er 100 % tilfreds med og sådan er det bare! Lær' og lev med det:) Overflødige kilo kan du altid komme af med! Slank med kvindelige former er det jeg arbejder efter! Jeg har selv fodbold-lår, efter alle de år jeg har spillet. Tidligere var jeg en smule utilfreds med dem, men nu synes jeg det er flot med veltrænet ben/lår! De bliver ikke mindre, og slet ikke da jeg cykler rigtig meget. Jeg er heldig at være udrustet med et godt forparti. I mine teenage-år virkede det meget voldsomt, da jeg alle dage har været ret lav og normal af størrelse. Brysterne gik nærmest med mig- og ikke omvendt! Men i dag er jeg glad og tilfreds - Jeg tænker ofte på de piger, hvis største ønske er at få silikonebryster. Så jeg har på ingen måde noget at brokke mig over! Du har helt sikkert nogen ynglings-områder på din krop. Fremhæv dem - og alle andre vil kunne mærke din selvtillid!:)

Derudover... Så er der endnu et plus ved de kvindelige former....

Mænd vil have kvinder med former!! Så drop selvkritikken og glæd dig over dine kvindelige former. Biologien og forskning viser nemlig, at det er de svulmende former, der får pulsen op hos det modsatte køn! Win/Win!:) Den østrigske evolutionsforsker Karl Grammer har forsket i, hvilke ydre træk mænd finder tiltrækkende hos det modsatte køn. Resultaterne taler sjovt nok deres tydelige sprog: Mænd forbinder kvindelig skønhed med tegn på sundhed og høj frugtbarhed, hvorfor de vil have frodige kvinder med kurver og former!

Så piger.. Hop i den stramme kjole og vis Jeres former! Vis Jeres sexet side! Vis hvilken kvinde du er!!:)

/Tina <3


Fået for meget alkohol i weekenden? Træningen kalder:)

AV AV AV....
Det startede som en super sjov aften i byen! Der var drinks, lir, flirt, flotte fyre/piger og fed fed stemning :) Alt det sjove er med ét glemt, da du vågner dagen derpå med dunkende hovedpine, lammende kvalme, en ånde der kunne jage en flok hærdede alkoholiker væk og rødsprængte øjne!

Puha... Endnu en søndag på sofaen! Drænet for energi og allermest lyst til, at trække gardinerne for og proppe dig med en masse snask.. Det sidste du tænker på er, frisk luft, sund mad og træning.. Ja hvad fanden du er ung, smuk og dejlig! Og kroppen tager jo ikke skade af 1-2 byture om ugen... FORKERT! 

Jeg skal slet ikke være en helgen omkring alkoholindtag og sjove byture! Jeg er som sagt 25 år, single og meget social anlagt! Jeg elsker at være sammen med venner og veninderne i weekenderne, hvilket som hovedregel udarter sig til en masse alkohol og hygge i byen. Det er sjældent jeg planlægger en bytur - Det er som oftest spontant og ender i en ordentlig brandert til kl. lort om morgenen... Men hva' fanden det er jo sjovt så længe det står på:)

Vi er alle forskellige! Der er nogle mennesker der weekend efter weekend kan være de største festkanoner, uden kroppen som sådan lider under det, men de fleste af os mærker det i form af mindre energi, et par ekstra kiloer på sidebenene, grå og trist hud og hungrende efter junk-food. Jeg bruger mig selv som et eksempel på, at alkohol ALT for ofte kombineret med for lidt aktivitet er en rigtig dårlig kombination, hvis man gerne vil opnå "den perfekte krop".

Jeg var på udenlandsrejse i ca. 2,5 mdr. i slutningen af 2010. Der var fest og farver hver eneste dag, ingen form for solid træning, lækkert mad og mangel på søvn. Da jeg tog afsted var jeg fuldt ud tilfreds med min krop. Som  ugerne gik begyndte det hele af falde fra hinanden. Mine mavemuskler blev mindre og mindre synlige ( Jeg fik sgu en lille vom), mine lår blev større og mindre faste, en lille dobbelthage begyndte at være synlig og mine spændstige arme mindende mere og mere om "mormor-arme". Jeg fik det sgu dårligt med min krop for første gang i mit liv!!! Jeg mærkede hvordan jeg begyndte at skjule områder på min krop, som jeg rent ud sagt synes lignede lort. Jeg har altid kunne tage det tøj på jeg ville, uden at tænke:" Åh.. Kan man se mine håndtag i denne bluse? Er mine shorts ikke lige korte nok til mine store lår og tænk nu hvis folk kan se min begyndende dobbelthage..." Det lyder fanatisk og langt ude, men det var det IKKE for mig! Flere af de folk jeg dagligt var sammen med kommenterede det også.. Problemet var jeg ikke kunne gøre så meget. Den lækre mad blev serveret hver dag! 3 måltider om dagen. Ingen hensigtsmæssige træningsredskaber og ALT for varmt.

Hørte I lige jeg kom med undskyldninger for hvorfor jeg tog på? Dem har vi alle! Spørgsmålet er så bare... Gør man noget ved det?

Da jeg kom hjem fik jeg hurtigt mine faste spinningstimer i Fitness World igen, og så gik det stærkt! Jeg ville i topform igen. Jeg kunne i princippet tage hjem og gøre ingenting, som der desværre er en del der gør, men jeg er principfast og ville have min flotte figur tilbage i en fart! Mit eksempel viser at jeg er ligesom ALLE ANDRE! Jeg tager også på, hvis ikke jeg spiser ordentligt, indtager for meget alkohol og ikke træner!

Nu skal det hele ikke lyde kedeligt. Selvfølgelig skal der være plads til byture, men husk at hvis du har drukket for meget alkohol i weekenden, så lider kroppen af det. Nogen gange flere dage efter! Der skal samtidig kompenseres for alt det alkohol du har indtaget! Der skal trænes lidt ekstra og kosten skal holdes. Gør op med dig selv om det er det værd. Gider du hver eneste lørdag og søndag ligge død på sofaen og proppe dig med pizza og cola? Gider du vågne mandag morgen - Stadig være ekstrem træt og plaget af dårlig samvittighed? Sommeren nærmer sig, og vil du ikke gerne kunne gå på stranden og være tilfreds med din krop?? Det vil jeg!!!:)

Alt med måde!
Hvis du har drukket alt for meget i denne weekend, så lav en aftale med dig selv, om at næste weekend ikke skal byde på så meget alkohol. For du får ikke trænet med tømmermænd, hvis du gør får du ikke ligeså stort udbytte af din træning, når alkoholen stadig er i kroppen. Når du drikker alkohol udsætter du din krop for ren gift. Det er tomme kcal. du indtager, og du bliver som regel rigtig sulten efter du har drukket. Alt i alt en rigtig dårlig cocktail for kroppen. Derudover spiser du ALT for usundt dagen derpå. Mange propper sig med pizza (Det værste junk-food du kan spise), Cola, chips og slik. Jeg kan også synde når jeg har tømmermænd i form af masser af salt og pizza, men min krop har lært at den får det bedre at sunde ting. Du får lige et par gode råd med på vejen, hvis tømmermændene er alt for slemme.


Tid: Det eneste, som med sikkerhed helbreder dine tømmermænd, er tiden.

Vigtigst! Væske og atter væske: Din krop er drænet for vand, hvilket giver hovedpine og tørst. Vand og/eller te, gerne med sukker, er rigtig godt.

Hovedpinepiller: Smertestillende piller tager den værste hovedpine. Vælg paracetamol, hvis du har ondt i maven, ikke acetylsalicylsyre.

Bananer: Øger mængden af signalstoffet serotonin i hjernen, så du kommer i lidt bedre humør. 

Søvn: Tag en middagslur. Tømmermænd bliver værre af søvnmangel.

Kun lidt kaffe: Lidt kaffe kan gøre dig lidt friskere, men for meget kaffe irriterer maven, samt virker let vanddrivende, så kroppen dehydrerer yderligere. Te er bedre.

Mælk, ikke juice: Hold dig fra juice, hvis du har ondt i maven. Mælk er meget bedre, fordi den neutraliserer mavesyren.

Ikke mere druk: Drik ikke videre for at lindre tømmermænd. En enkelt reparationsbajer – eller bedre: en banan-vodka-smoothie - går dog an.

Undgå fed mad: Spis let og hold dig fra fed mad, som kan forværre kvalme. Bananer, suppe og yoghurt er meget bedre.

Salt: Om pizza, grillkylling, chips og pommesfrites virkelig hjælper, ved jeg ikke, men mange spiser det. Det er formentlig udmærket at få lidt ekstra salt. Men det er på alle mulige måder alt for usundt!

Sukker: Blodsukkeret kan falde, hvilket forværrer trætheden og hovedpinen. Bananer er en god løsning.

Ikke sauna: Sauna og lange løbeture hjælper ikke, men dræner dig bare for endnu mere væske. Gå en tur i den friske luft i stedet.

Moralske tømmermænd: Dem må du selv klare.


Tænk over disse ting næste gang du drikker! Husk livet ikke skal være for kedeligt! Men er det ikke spildt arbejde, at bruge så mange timer i træningscenteret samt bruge en masse energi og penge på at lave sundt mad, hvis du weekend efter weekend smider det hele væk?:) Og hvis ikke du kan holde dig fra de traditionelle fredags-byture, så husk at spise sundt dagen efter og træn lidt ekstra!

Rigtig god mandag <3 

torsdag den 14. juni 2012

EN LÆKKER KICKSTART PÅ DAGEN:)



Morgenmad er det vigtigste måltid på dagen! Spring aldrig morgenmaden over, uanset hvor travlt du har om morgenen.Du skal have kickstartet din forbrændning, og det gør du bedst ved at indtage et solidt måltid fra morgenen af! Og det er INGEN skrøne! Så stå heller 15 min. tidligere op:) Jeg er stor fan af smoothies! Det mætter, det er sundt, det tager INGEN tid at lave og så smager det SÅ lækkert!

Opskrift til 2 glas:
-Knuste isterninger
-2 hele ferskner (Både friske - og dåseferskner kan bruges) Dog er jeg størst tilhænger af friske frugter!
-8 spsk. blåbær (Frosne bær kan sagtens bruges)
-3 dl. natural yoghurt  evt. A38 eller cultura natural
-1 tsk. acaciehonning (Kan undlades - Alt efter smag)


Blend alle ingredienserne, undtagen honning! Blen til konsistensen er ensartet. Til sidst smages smoothien til med honning:)


Blåbær er helt klart en af mine favoritbær! De er en af verdens sundeste frugter med dets høje indhold af antioxidanter og masser af C-vitaminer! Blåbær har også en positiv virkning på forkølelse - Så dit Immunforsvar tager absolut ikke skade af blåbær:)


Jeg spiser personligt en del om morgenen. Jeg kan bare IKKE fungere uden morgenmad. Men hellere lidt end INGENTING.


Sådan ser min morgenmad typisk ud:
-En skål havregryn uden sukker og med skummetmælk eller en smoothie (Alt afhængigt af hvad jeg lige lyster)
-En skive rugbrød med eksempelvis et stykke magert kyllingepålæg
-En banan
-En kop varm grøn te (Jeg elsker grøn te og hader kaffe! Grøn te har samtidig en god virkning på din fedtforbrændning. En tysk forskning viser, at grøn te øger fedtforbrændningen med 33 % et par timer efter du har spist! Ifølge forskerne er det stoffet EGCG (epigallocatechin), der har den store indvirkning på fedtforbrændningen. Stoffet øger energiomsætningen og forbrændningen af fedtsyrer, hvilket hæmmer udviklingen af nye fedtceller og mindsker optagelsen af fedt) Win/win!!! :) 


Dette er et eksempel på hvad jeg spiser til morgenmad. Det er et hammer-solidt måltid med en masse fibre og proteiner. Hvis du er vant til at drikke letmælk, så prøv at skifte det ud med minimælk istedet. Mælk feder hvis det indtages i for store mængder, så her er der kalorier at hente:) Er andet alternativ til morgenmaden kunne være æg. Hård-eller blødkogte æg, spejlæg eller en sund omelet. Æg er rigtig godt når du træner!



Fakta om æg:
Æg er en god proteinkilde, da sammensætningen af aminosyrer(proteinets beggesten) er meget tæt på det, mennesket behøver.


Æggehviden indeholder protein men ingen fedt eller kulhydrat, mens æggeblommen både indeholder protein og vitaminer samt en del fedt. Et helt æg indeholder knap 7g. fedt. 


Det var lidt om hvordan jeg kickstarter min dag!:) Kom endelig med Jeres bud på andre sunde alternativer for morgenmad:) Men husk endelig.. Spring IKKE morgenmaden over! Det er en vane- En rigtig god vane at spise godt fra morgenen af. Så hvis du ønsker et vægttab (varigt), så hjælper du dig selv rigtig meget ved at spise morgenmad. Hvis den slags morgenmad jeg spiser SLET IKKE er dig, så udskift nogen af tingene med noget du rigtig godt kan lide. Bare husk- Spar på sukkeret og indtag en masse fibre og proteiner:)


/Tina <3

onsdag den 13. juni 2012

VIND ET SUPER LÆKKERT ARMBÅND FRA MORTEN TIMM!

Nu har du muligheden for at vinde et super lækkert armbånd fra den dygtige gut, Morten Timm. Det eneste du skal gøre, er at klikke ind på: https://www.facebook.com/MortenTimmJewellery. Like og del siden! Noter under linket på min facebook, når det er gjort. Du deltager nu i konkurrencen om at blive den heldige ejer af et sprødt armbånd! Vinderen findes på mandag!:) Rigtig god aften allesammen <3 /Tina
Kender du det???

Kl. er 16.00! Du har lige fået fri fra arbejde/skole, og ser frem til at komme hjem og slappe af på sofaen med et vanvittigt godt afsnit af "Venner". På vej hjem tænker du hurtigt..:" Jeg burde egentlig lige tage op i træningscenteret og træne 1 times tid". Ideen skyder du hurtigt fra dig igen, da hverken lysten eller overskuddet er til det! Istedet åbner du døren til din lejlighed.. Smider overtøjet og kaster dig på sofaen! Kl. er nu 16.30.. ARH!! Hvilken fantastisk følelse! En følelse af ren afslapning! Det er sgu da også velfortjent efter sådan en LANG dag..

Sulten er ved at melde sig, men alligevel lidt for tidligt til aftensmad.. Hmm.. Det går nu nok.. Du er jo sulten! Du åbner køleskabet som bugner af lækre sager. Du kaster hurtigt blikket på det tørre rugbrød på køkkenbordet og det kedelige frugt der ligger i frugtskålen ved siden af som på ingen måde ser appetitligt ud! Istedet undskylder du overfor dig selv, at det stk. pizza fra igår ingen skade gør. Mmm.. Det smager nu også godt!

Du siger hurtigt til dig selv:" Århhh.. I morgen sker det! Den sunde madplan jeg har lavet skal der også handles ind til". Det er nu 3. uge i træk du udskyder dine planer for et sundere liv... HVORFOR?! Fordi du ganske enkelt har mistet energien, overskuddet, motivationen og hele ideen bag et sundere liv!

STOP ENGANG! Nu skal du ikke tænke du er ene om denne følelse! Det er du med garanti ikke! Det ved jeg da jeg dagligt arbejder med mennesker der ønsker sig et længerevarende vægttab! Det eneste du er ene om, at at DU skal være parat til at gøre en forskel for dig selv - Det er nemmere sagt end gjort, men absolut ikke umuligt:) Det er derfor jeg blogger! Jeg vil hjælpe DIG videre fra denne triste udvikling. Jeg vil allerede nu forberede dig på, at det på ingen måde bliver nemt! Du skal sammen med min hjælp gøre ALT hvad du kan for at komme videre og nå dine mål! Alle kan med den rette indstilling, en god portion viljestyrke og selvindsigt opnå deres personlige mål!

Så nu går vi igang!

- Undskyldningerne pakker du væk!
- Kig dig selv i spejlet og indrøm overfor dig selv du er gået i stå!
- Ræk hånden ud efter mine inputs - For hvis du bruger dem, så vil du om ganske kort tid være 20 skridt nærmere dine mål!
- Lav et delmål! Du skal være realistisk. Lad være med at sige til dig selv, at indenfor 3 uger skal du have tabt dig 10 kg. eller ligne en af de sprøde undertøjsmodeller fra "Victoria's secret". Hele tiden fortsæt med at lave delmål!
- Du skal ikke sulte dig selv eller løbe en maraton! Disse inputs jeg kommer med hjælper dig fra dag til dag. Så et skridt af gangen:) Dog er vi SÅ forskellige med forskellige mål, men mine råd kan stort set benyttes af alle - Uanset størrelse!:)

ER DU KLAR???! DET ER JEG:)

tirsdag den 12. juni 2012

Tina... Hvem er det? Hvilken baggrund har jeg for inspirere dig?


Mit navn er Tina. 25 år gammel og bor i Aarhus.
Jeg er single og bor alene i min dejlige lejlighed.
Rapkæftet og til tider "for direkte".
Er en arbejdshest - Godt og vel 48 timer om ugen! 
Ambitiøs og drømmende.
Er den ældste ud af en søskendeflok på 4.
Træner 5 gange om ugen Ca. 1,5-2 timer pr. gang.
1,64 cm. høj og 55 kg. 
Ynglingsret: Sushi og Stegt flæsk med persillesovsfacebook tegn
Favorit træningsaktivitet: Spinning & bodyfit.
Spinningsinstruktør (Uddannet igennem Fitness World).
Kan IKKE træne uden musik i ørene!
Synes noget af det kedeligste i verden er at løbe!
Lever efter mit motto: Don't worry-Be happy :) & Don't be them- Be you! 
Elsker en iskold øl! 

Nå.. Er du blevet klogere på hvem jeg er? Nej vel... Nu tænker du sikkert:"Helt ærligt er det en joke?" Det er det IKKE!  Der er selvfølgelig en rød tråd mellem hvert punkt jeg har skrevet om mig selv. Det kommer jeg tilbage til:)

Min baggrund for min store passion indenfor træning og sund kost går mange år tilbage. Nu bliver det en smule personligt, men det kan du ligeså godt forberede dig på vil ske flere gange:) 
Jeg har alle dage været normal af bygning, så jeg skal ikke til at komme med endnu én af de succeshistorier omkring et enormt vægttab. Når jeg ser tilbage har jeg dog altid været meget bevidst omkring min krop! Jeg har taget et valg i en forholdsvis tidlig alder om, at jeg ikke vil være overvægtig - Et valg jeg arbejder med hver dag! Ingenting kommer af sig selv :) Jeg vil leve mit liv fuldt ud, og det mener jeg personligt KUN at jeg kan ved, at være 100% tilfreds med mig selv. Her mener jeg ikke, at man ikke kan være lykkelig, hvis man har et par ekstra kg. på sidebenene, for det kan man sagtens! 

Husk på vi alle er forskellige med forskellige mål, så lad vær' med at tænke på at sidemanden vejer 10 kg. mindre end dig, for han/hun kan ligeså vel som dig være utilfreds med sit billede af sig selv. Fokuser på dig selv og DINE mål. Indrøm overfor dig selv, at du mangler det sidste skub bagi! Indrøm det NU, og du er allerede 10 skridt længere end før!

Inden jeg for alvor vil gå i gang med hele essensen af denne blog, nemlig "Hvad gør jeg for at holde den slanke linje"? Hvad er mit mål med alle de timer jeg bruger i træningscenteret? Hvad spiser jeg? Hvordan holder jeg motivationen kørende dag efter dag? og hvad kan jeg gøre for, at du når dine personlige mål med din træning og kost? Vil jeg kort føre den røde tråd videre fra starten af.

25 år! Ingen undskyldning for at kroppen burde ligne en på 20 år! Der skal fortsat arbejdes videre! 
Single og bor alene - Jeg laver ALTID selv min mad. Det kræver selvfølgelig en del tid og forberedelse, når man som jeg ofte er sent hjemme, men igen.. Ingen undskyldning for at lave god sund mad! 
Rapkæftet og til tider liiiidt for ærlig.. Ja du er sikker på jeg siger tingene som de er herinde! Jeg er ærlig hele vejen igennem på denne blog, ellers kunne du lige så godt lade vær' med at bruge din tid herinde. Det ville hverken du eller ej få noget ud af. 
Jeg arbejder rigtig meget - derfor prioriterer jeg min tid således at der ALTID er tid til træning! Eks. Jeg har ofte sent fri, derfor træner jeg som regel om morgenen inden arbejde. Lad vær' med at komme med undskyldninger for hvorfor du ikke har nået at træne! 
Ambitiøs og drømmende?? Ja Jeg er ambitiøs med alt hvad jeg foretager mig (Træning, arbejde, fremtidige mål osv.) I min verden er denne egenskab noget af det vigtigste at besidde for at opnå succes! Drømme skal man have en masse af. Der er både urealistiske og realistiske drømme! Vær' realistisk omkring dine mål med træningen! Rom blev heller ikke bygget på én dag:) 
Jeg er den ældste ud af en søskendeflok på 4. Jeg har valgt at være et godt forbillede overfor mine søskende! 
Jeg træner meget. Ca. 5 gange om ugen! Husk på vi alle er forskellige med forskellige mål. Et skridt af gangen. Træning gør man ikke op i x-antal gange man er i træningscenteret om ugen- NEJ.. Gør det op i hvor meget du yder og præsterer når du er der! 
1,64 høj og 55 kg. Det er bare tal! Jeg vejer mig stort set aldrig! Ved kun vægten på mig selv, da jeg ville bruge det som et eksempel her. Lad vær' med hele tiden at tænke i kiloer, men tænk i mål istedet! Alt dette skal jeg nok præcisere senere.
Jeg elsker sushi men også Stegt flæsk med persillesovs:) Husk på livet trods hår træning stadig skal indeholde ting man elsker, selvom det ikke ligger lavest på fedt-skalaen! Alt med måde:) Husk på du kender din krop bedre end nogle andre.
Jeg er noget af en spinningsfreak! Jeg har fundet den form for trænings-aktivitet som jeg brænder for! Der hvor jeg føler jeg får mest udbytte! Find dét du bedst kan lide! Træning er aldrig sjovt, hvis ikke du har en smule gejst for det. Spinning er utrolig nyttigt for kroppen, men kan mange gange virke skræmmende for folk. Start i det små- og arbejde dig op!:) Har været uddannet spinningsinstruktør i godt 3 år. Hvorfor? Fordi jeg brænder for det! 
Jeg kan bare IKKE træne uden musik:) Lav en trænings-playliste (Det musik der får din puls til at stige) Tro mig det øger intensiteten og du mærker en forskel med det samme.
Jeg hader at løbe.. GAB! Jeg synes det er så kedeligt, men derfor gør jeg det alligevel! Jeg varierer min træning, fordi jeg ved det er det bedste for mig. Men netop fordi jeg synes løb er så røv-sygt, så er det ikke der jeg ligger min hovedvægt - Igen.. Find den aktivitet du synes virker bedst for dig.
Har 2 mottoer jeg lever efter: Don't worry-be happy & Don't be them-Be you! Livet er en leg. Lad væ'r med at tage dig selv så højtideligt. Hvis du bekymrer dig for meget over små ting, fylder det simpelthen for meget i din  tilværelse. Så husk at smil til verdenen!:) Og husk på altid at væ'r dig selv! Lad væ'r med at prøv på at være en anden. Du er god nok som du er! Ingen er perfekte og alle har skønhedsfejl:)

Afslutningsvis... Jeg elsker en kold øl!:) Alkohol gør INTET godt ved kroppen som du nok allerede godt ved, men som tidligere nævnt... Der skal være plads til fornøjelser her i livet! Bare husk.. En genstand.. Så skal der bare trænes lidt ekstra:) 

Jeg ser frem til at køre bloggen dagligt med updates, videoer, opskrifter, billeder osv. Hvis du skulle have specifikke spørgsmål, så fyrer du bare løs!:)

/Tina