Hvad gør dig lykkelig? Det spørgsmål har jeg ofte stillet mig selv. Er det virkelig så simpelt at stille kriterier op for sin lykke? Er det virkelige så nemt at sætte ord på?
Hvad er lykke egentlig? Lykke kan være mange ting, men i bund og grund handler det vel om, hvor tilfreds man er med sit liv/sin tilværelse. Det er i hvert fald nemmere, at sætte ord på hvad der gør en glad og tilfreds i dagligdagen, end at beskrive sin lykke.
For at starte et sted, så synes jeg det er UTROLIG vigtigt, at man lever i nuet, og derved prøver at nyde det der sker HER & NU. Nogle har desværre en tendens til at hægte sig i negative ting/hændelser som hører til fortiden. Der kan være forskellige hændelser i ens liv, der har været knap så positive, og det er selvfølgelig noget vi alle har været udsat for, men prøv at husk på, at ALLE de positive samt negative ting der er sket i DIT liv, har gjort dig til den du er i dag! Der er ingen opskrift på den ideelle lykke. Lykke er hvad man gør det til! Lykke er en følelse, som KUN du selv kan mærke.
Nogle lever i fortiden.. Andre lever også i fremtiden! Hvor ofte hører du ikke sætninger der starter med "hvis", "Når den tid kommer" og andre indledninger der fører hen på fremtiden? Selvfølgelig er det i orden at have drømme! MERE end i orden! Men det er fandeme vigtigt, at man prøver at forholde sig realistisk til sin tilværelse.Ellers ender det med drømme du ikke kan nå, og det er i min verden FALSK LYKKE! Hvis du har så mange drømme, så er der kun én ting at gøre - Og det er at forfølge dem! Arbejd og være ambitiøs omkring de drømme du har. Hvis du mener du bliver mere lykkelig af, at flytte til Miami og leve i sus og dus... Ja hvordan skal det kunne ske, hvis ikke du lever i nuet, og arbejder for at opfylde dine drømme?
Sæt dig nogen mål! Helt KONKRETE mål! Hvad er det DU gerne vil? Hvad mener du kan gøre dig mere lykkelig?
I min verden kommer INTET af sig selv! Hårdt arbejde er vejen frem- Selvom det lyder så forbandet klicheagtigt så mener jeg det sgu! Jeg synes det er SÅ belastende og egoistisk, at sidde på sin flade røv, og bare vente på at tingene sker! Dybt seriøst... Reality-check please! Men hvis du føler det gør DIG mere lykkelig, at sidde og vente på at du vinder 40 mio. kr. i Lotto, eller drømmejobbet kommer flyvende til dig, eller at du ved at kigge ind i en spåkugle kunne tabe dig 15 kg... Ja så bliv du endelig ved! En ting jeg så er sikker på, er at vi ikke opfatter "lykke" på samme måde.
Jeg vil gerne dele lidt af mine drømme og ambitioner med Jer. Er jeg lykkelig? Det ved jeg ikke om jeg er.. Men jeg kan i hvert fald sige, at jeg er MEGET tilfreds med mit liv som det er nu! Det betyder ikke, at det er perfekt. For det er det langtfra! Men hver dag arbejder jeg for, at nå mine mål! Jeg arbejder for at opnå den følelse af tilfredshed der gør at jeg får et smil på læben.
Det vigtigste for mig er min familie og venner! De er simpelthen kernen i mit liv! Uden dem ville jeg på ingen måde være lykkelig! Derfor skal der også arbejdes for, at holde disse realtioner ved lige. Jeg tror vi alle kender det, at vi har haft en god ven/veninde igennem mange år, og lige pludselig hører man ikke fra personen mere. Er det fordi man vokser fra hinanden? Får forskellige interesser? Eller er det bare helt naturligt? Der skal ALTID være 2 til tango! Det gælder også venskab. Jeg tror ikke på, at man bliver lykkelig af, at give og give hele tiden, uden at man selv modtager nogen form for bekræftelse fra modparten. Det er min teori, og derfor vælger jeg også, at fokusere på de mennesker i mit liv, som giver mig noget igen! De mennesker der vil mig det godt! Jeg indrømmer blankt, at jeg før i tiden har været mere egoistisk end jeg er nu! Jeg havde svært ved, at sætte mig ind i andres situationer.. Ellers var det fordi jeg ikke fandt det interessant. På det punkt er jeg vokset ekstremt! Jeg får enorm meget ud af, at give en masse til de mennesker jeg holder af, eller i hvert fald være med til at gøre andre glade. Det er sgu ofte de små ting der gør det! Det lille kompliment, den søde sms, de fine blomster eller det opkald! Hvad mister du ved, at vise interesse overfor andre mennesker? Hvad mister du ved, at smile det ekstra? INGENTING!:)
Hvad gør mig glad i hverdagen? Puh.. Det er sgu svært at sætte ord på! Når jeg vågner om morgenen, kan jeg godt lide at bruge en masse tid på hygge! Jeg sætter mig lige ned, og fokuserer på de ting jeg skal lave i løbet af dagen. Det er alt fra træning, arbejde, deadlines, indkøb osv. Det giver mig en ro indeni - En ro som er med til at starte min dag på en god måde, også selvom der er 8 grader udenfor og vejret STINKER! For undskyldninger er der sgu nok af! Jeg prøver at se de forskellige gøremål jeg har i løbet af dagen, som ting jeg gerne VIL og ikke ting som jeg bare SKAL!
Så uanset om du gerne vil tjene flere penge, se mere til dine venner, tabe dig 10 kg., skifte arbejde/uddannelse, rejse jorden rundt eller noget helt andet.. Så arbejd for fanden da for det! Det er en vanvittig svag mentalitet at besidde, hvis man bare tror at alle ting kommer af sig selv. De mål jeg har opnået indtil videre, er sgu på egen hånd, og den følelse af, at kunne være stolt over sig selv - Den følelse er guld værd! Og det er måske den følelse der med til at skabe min lykke:)
Det kom helt fra hjertet <3 Så håber i ligesom mig vil være med til at leve i nuet!:)